- Project Runeberg -  Ridderromantiken i fransk och tysk middelalder /
163

(1906) [MARC] Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Klærkenes Romaner

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Klærkenes Romaner
163
roser derfor ogsaa en Klærk, der var ansat i en engelsk
Jarls Kapel, og som ofte samlede Baroner og Svende
om sig og fremstilte for dem „en rig Fylde af Forbilleder
paa hellig Ledingsfærd baade fra det gamle Testamente
og fra de Kristnes nye Saga“, og saaledes „skildrede
han bl. a. herligt de Kampe, som Demetrius og Georg,
Teodorus og Sebastian, Høvidsmanden Mauritius og den
tebæiske Legion samt den ophøjede Stridshøvding
Eustachius og hans Fæller bestod, idet de som Blodvidner
gjorde sig værdige til Himmelkroningen“. Man satte
Machabæernes Bedrifter og Jonas Skibbrud paa Vers,
skildrede Salomons Kamp med en Lindorm, der drak
alle Jerusalems Brønde op, og hans prægtige Hof med
dets Pragt og Ceremonier. Navnlig Elskovsepisoderne
udmalede man. En fransk Bisp skildrer i latinske Vers,
hvorledes Jakobs Datter blev skændet, en anden,
hvordan Amnon øvede Voldtægt mod sin Søster; en tysk
Versebehandling af Bibelhistorien udmaler Jakob og Rachels,
Sichems og Dinas Kærlighedshistorie og skildrer
gemytfuldt, i Smag med den tyske Heltedigtnings
„Brautwerbungen“, hvorledes Eleazars Frierrejse for Isak løber af.
Alle de rørende smaa Idylscener fra Marias Liv og Jesu
Barndom, som gamle apokryfe Evangelier vidste at
berette, blev Genstand for Bearbejdelser paa franske og
tyske Vers. I følsomme Vers udmaledes ogsaa
Passionshistorien. Paa Langfredag, naar Mængden i Kirken
stimlede sammen foran Alterets tilhyllede Kors, kunde
Præsten f. Eks. staa frem og recitere en hel, rimet Gengivelse
af Lidelseshistorien og begynde ganske som Trouvèren
paa Marked: „Nu hører alle roligt paa- og lad ej
længer Munden gaa I høre skal om Kristi Død...“ Til

11

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon May 12 08:13:09 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ridderrom/0169.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free