- Project Runeberg -  Ridderromantiken i fransk och tysk middelalder /
177

(1906) [MARC] Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Korstogtidens Romantik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Korstogstidens Romantik
177
diens jordiske Paradis med dets Rigdom og
Mærkværdigheder. Et Brev, som den græske Kejser sagdes at
have modtaget fra den mystiske „Erkepræst“, og som i
talrige Afskrifter spredtes over Europa, fortalte om alle
hans Palads’ Vidundere, om Apostelgraven, der svævede
i Luften, om Foryngelsens Kilde. Og fra Tæpperne, som
Korsfarerne bragte hjem fra Syrien og Byzans og som
snart rundt i Vesterland smykkede Kirkernes Altre og
Salenes Vægge, gloede gule Elefanter med grønne Snabler
Tilskuerne imøde fra ferskenrød Bund eller Pelikaner,
der hakkede deres Bryst til Blods for at mætte deres
Unger. Fra Tæpperne gik Drager og Griffer og
vingede Løver og alle Orientens mystiske Fabeldyr snart
over paa de romanske Kirkers Portaler og
Søjlekapitæler.
Efter Hjemkomsten blev Korsfarere og Pilegrimme
ikke trætte af at fortælle og Folk hjemme ikke mætte af
at høre. Grev Vilhelm af Poitou rejste, efter at være
kommen hjem fra sin mislykkede Expedition, rundt til
Sydfrankrigs Slotte og gjorde sig interessant ved at synge
om sine Kampe med Ørkenens Dyr og om, hvordan
han under sit Fangenskab derovre havde vakt alle de
Vantros Beundring. Paa samme Maade drog Grev
Bohemund af Tarent rundt og udmalede, medens han
hvervede Tropper til et nyt Tog, fantasifuldt sine Bedrifter
og sit Æventyr med Sultandatteren, der forelskede sig i
ham og hjalp ham ud af Fangenskab. Til Ørkenøerne
kom Ragnvald Jarl og hans Folk tilbage fra deres
Korstog og fortalte: først om de muntre Dage i Narbonne,
hvor Grevinde Ermengarde gjorde Stads af de stoute
Nordboer; siden om deres Sammenstød under Sicilien
Middelalderlig Ridderromantik
12

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon May 12 08:13:09 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ridderrom/0183.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free