- Project Runeberg -  Ridderromantiken i fransk och tysk middelalder /
176

(1906) [MARC] Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Korstogtidens Romantik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

176
Korstogstidens Romantik

tumle sig hjemme, kaster over mod de saracenske
„Hunde“. Gladelig skærer Korstogsbaronerne Næser og
Læber af de fangne Tyrker og sender dem som Trofæer til
den græske Kejser, og da Jerusalem var indtaget, flød
Blodstrømmen over alle Gader, og der myrdedes rundt
i alle Kirker. Graadig kastede Rovbegæret sig over de
rige Lande; „lad os kæmpe tappert for Kristus,“
udraaber en af det første Korstogs Deltagere, „om Gud vil,
skal vi alle blive rige.“ Havde man været dum nok til at
lade sig snyde af den græske Kejser, istedenfor at erobre
og plyndre Byzans hvad Korstogets Sanger ærgrer
sig lumsk over, saa maa det des rigeligere gaa ud
over Beduinernes Kamelhjorder eller Husgeraadet og
Kostbarhederne i Syriens Marmorpalæer. Under Østens hvide
Sol blænder Farvepragten baade i Naturlivet og i Byerne,
og Østens Atmosfære blødagtiggør og pirrer alle Sanser
til Nydelse; talrige Riddere lod sig besnære af
Saracenerindernes østerlandske Skønhed og forfarne
Elskovskunster. Og al den Østens Fantastik, som man hjemme i
Europa kun havde faaet enkelte Genskær af, den
udfoldede sig nu i umiddelbar Nærhed uden om Korsfarerne.
Hyæner og Leoparder, Topaser og Smaragder med
deres sælsomme Tryllekræfter, de automatiske og
mekaniske Kunstværker, som de saracenske Hjem var
smykkede med, alt det, de havde hørt om derhjemme,
saa’ de nu med deres egne Øjne. Endnu mærkeligere
var de Ting, man herovre hørte om de Lande længere
mod Øst, hvor man selv ikke naaede hen — om det
mystiske nye Babylons Rige, som den græske Kejser
skulde have sendt Gesandter til, om „Ærkepræsten
Johannes’“ Lande endnu dybere inde i Asien og om In-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon May 12 08:13:09 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ridderrom/0182.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free