Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Korstogtidens Romantik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Korstogstidens Romantik
179
I de gejstlige Krøniker f. Eks. i det Pulterkammer
for alle Slags Sagntraditioner, som Wilhelm af Tyrus’
Værk udgør - bliver alt til Mirakler; Gud selv leder hele
Toget, og som Kristi Stedfortræder staar Pavens Legat
i Handlingens Midte; og medens Munkefantasien ophober
de mest fantastiske Løgne om den mohamedanske
Verden, udmaler den Korsfarerne som alle lige helgenagtig
fromme og kærligt endrægtige. Navnlig forpagtes
Gottfred, Kongen af Jerusalem, helt af Klærketraditionen og
bliver til Mønstret paa en kristelig Ridder efter
Gejstlighedens Sind. Hans Afstamning omgives af Vidundere
han stammer fra den mystiske Svaneridder, det første
Udkast til Lohengrinskikkelsen -, Drømme varsler hans
fremtidige Kongeværdighed, og hele hans Ungdom
indvier ham til hans Mission. „I Krigerrustning som i
Hertugpragt var han en hellig Munk.“
Virkelig blev jo den frankiske Lensstat, som
oprettedes ovre i det hellige Land, til en Art gejstligt
Kongedømme og kristelig Ridderstat, paa én Gang et
Riddervæsenets forjættede Land, hvor alt var indrettet paa
Krig og Krig alene og hvor den feodale Samfundsform
udviklede sig i en renere og mere aristokratisk
Skikkelse end nogensteds hjemme, og samtidig et
Gejstlighedens forjættede Land, hvor alt gennemaandedes af
Kristelighed. Herovre fandt den endelige Formæling af
Ridderverden og Gejstlighed Sted - ved Oprettelsen af
de gejstlige Ridderordener: de sorte Johanniter,
Hospitalsbrødrene, hvis Hovedsæde laa mystisk utilgængeligt paa
en Bjerghøjde i Syrien et mægtigt Bygningskomplex,
„hvis Kæmpepiller og Kæmpetaarne synes bestemte til
at bære Himmelkuplen“ — eller endnu mere de aristo-
12*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
