- Project Runeberg -  Ridderromantiken i fransk och tysk middelalder /
180

(1906) [MARC] Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Korstogtidens Romantik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

180
Korstogstidens Romantik
kratiske Tempelherrer i deres hvide Klæder med det
røde Kors, Pilegrimmenes Beskyttere, hvis Residens var
selve „Salomons Tempel“ Disse gejstligt indviede
Riddere, der levede i Kyskhed, i evig Kamp for Kirken, for
de Svage og Kvinderne, blev de religiøse
Korstogsbevægelsers Idealhelte.
Men samtidig har Korstogene hos den mere verdslige
Almenhed virket i stik modsat Retning. Et pludseligt og
stærkt Fald i den religiøse Temperatur gør sig gældende
som Tilbageslag efter hver ny mislykket
Korstogsbevægelse. Det viste sig atter og atter, at den glødende Tro
og den kirkelige Indvielse, Guds Mirakler og Himlens.
Bistand ikke kunde bryde de naturlige Aarsagers Kæde
og ikke gøre det Umulige muligt; det var andre,
menneskelige Love, der raadede for Sejr og Nederlag. En
skuffet Skepsis overfor det overvirkelige breder sig i mange
Kredse vi har allerede set den hos Trubadurerne
og samtidig breder Interessen for al den Mængde ny
Virkelighed, der har aabnet sig for Blikket. Verdens
virkelige, æventyrlige Vidunderligheder tager Interessen
fangen istedenfor Hinsidigheden. Mange, der drog ud som
Pilegrimme, vender hjem og skriver Rejseberetninger,
Krøniker, naturhistoriske Arbejder eller digter
romantiske Fortællinger. Og Bekendtskabet med Saracenerne
og deres overlegne Civilisation gav et Grundstød til alle
de Fordomme, Gejstligheden opfanatiserede i de Kristne.
Disse Afgudsdyrkere var i deres Tro paa én, usynlig
Gud langt renere Monoteister og langt fjernere fra
Afgudsdyrkelse end de helgen- og relikviedyrkende Kristne.
Og disse troløse Blodhunde viste sig ikke blot langt
elegantere og ridderligere at se til end de kristne Baroner,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon May 12 08:13:09 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ridderrom/0186.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free