- Project Runeberg -  Ridderromantiken i fransk och tysk middelalder /
220

(1906) [MARC] Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Romantiseret Antik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

220
Vergil og Statius
Hovedepisode er Kærlighedsforholdet til Karthagos
Dronning. Fyrstinden, der ligesom det gamle Sagns Medea
skænker en Fremmed sin Elskov og efterlades af ham,
har hos Vergil en mytisk heroisk Storhed over sig, og
der er noget af en Naturmagt, noget af en Skæbne i de
Tos Elskov og hendes Død. I den franske Roman er det
blot et Elskovsæventyr mellem to Mennesker, der følger
deres Lune og selv smedder deres Skæbne. Naivt skildres
det først, hvorledes Æneas kommer paa Besøg i Didos
Slot, ledsaget af Ascanius; den guddommelige
Indvirkning er i Romanen indskrænket til, at Venus har gydt
Kærlighedens Gift paa Drengens Læber, og medens
under Besøget snart Værtinden, snart Faderen selv
kysser det søde Barn, inddrikker de begge Kærligheden.
Især flammer Elskoven op i Dido, og da hun om Aftenen
har fulgt sine Gæster til Seng paa Slottet, „kunde hun
allerede næppe faa sig bort igen.“ Familiært og realistisk
skildres derefter hendes søvnløse Nat. Hvor Vergil nøjes
med at sige, at „Elskovsuroen undte hende ikke Søvnens
Hvile“, gaber og strækker her Heltinden sig, sukker og
puster, tænker paa, hvordan han var og hvad han sagde,
omfavner og kysser Hovedpuden og indbilder sig, at hun
har ham nøgen i sine Arme. Med saadanne Træk udmalede
ogsaa Provences Trubadur den Elskendes søvnløse Nat.
Ved Daggry staar hun op, kalder ikke paa sin
Kammertærne, men iler strax til sin Søster Anna. Hos Vergil
holder hun nu en lang, velordnet og patetisk Tale til
Søsteren, om sin Elskov til den Fremmede, men tillige
om den Ed, hun har svoret sin afdøde Gemal om evig
Enkestand. I Romanen indledes Samtalen naivt og
livagtigt. „Anna, jeg tror, jeg ikke kan leve, Søster.“ „Hvad

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon May 12 08:13:09 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ridderrom/0226.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free