- Project Runeberg -  Ridderromantiken i fransk och tysk middelalder /
245

(1906) [MARC] Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Græsk-orientalsk Fortællekunst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Græsk Roman
245
hverken Historie eller Religion, prætenderer ikke det
mindste at være Referat af virkelige Begivenheder og
behandler Guderne nærmest kun som poetiske Fiktioner.
Det, Romanerne vil, er at underholde Fantasien ved en
forviklet, spændende Handling og mærkelige Oplevelser,
vække Medfølelse for en rørende Hjertehistorie, ogsaa
vel derigennem lære en vis Livsfilosofi og virke moralsk
opbyggende.
Ofte begynder Romanen med at skildre to Unge, der
mødes i Elskov. De træffes ved en Tempelfest, hvor
man er samlet til Optog, Danse, Idrætslege. Begge er
ganske unge, jomfruelige, naivt uskyldige, ingen af
dem har villet vide noget af Elskov at sige; hun er
Tempeljomfru, og han er Jæger. Der er Overkulturens
Ingenudyrkelse heri og en raffineret Glæde ved at indvi
Uskyldigheden i Elskovs Mysterier, men der er ogsaa
virkelig en vis Længsel i Tiden efter et Renhedens
Foryngelsesbad. Fremfor de andre Knøse og Piger straaler
begge; de har Navne af „Blomst“ og „Ynde“; han er af
fornem Herkomst, udmales i Dragt og Rustning næsten
som en middelalderlig Ridder, udmærker sig som denne i
Ridning og Idrætskampe og modtager Kransen af den
skønneste Piges Haand. Hun har Laurbærkrans om sit
gyldne Haar og bærer en guldindvirket Purpurklædning.
Amor straffer dem nu for deres Ringeagt mod ham og
tænder ved første Øjekast begges Hjerter i Brand.
Mystisk platonisk udvikles det i denne Anledning, hvorledes
hele Naturen er gennemtrængt af Elskov: Magnetens
Dragningskraft er en Art Elskov, Floderne drages af
Elskov til at udgyde sig i hinanden, og naar den
mandlige Palme staar ene, fjernt fra en kvindelig, hentørres

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon May 12 08:13:09 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ridderrom/0251.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free