Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Matière de Bretagne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
282
Engelsk-normanniske Rige
Fortidsverden for de Franske og Europa. Da Galfrid
saa, hvilken Lykke hans Krønike havde gjort,
overraskede han ogsaa Læseverdenen med den gamle walisiske
Vismand Merlins mærkelige Spaadomme, der - viste
det sig
nøje stemmede med de historiske
Begivenheder indtil Dato. Og nu kom Giraldus Cambrensis,
født paa en adelig Familieborg i Wales, med halvt
normannisk halvt brittisk Blod i sig; resolut kastede han
de Geistliges almindelige tunge Pedanteri til Side og
causerede tvangfrit i latinske Skrifter om Wales og Irland,
fortalte om de mange Natur- Mærkeligheder, om
Folkets sælsomme Sæder, om Walisernes Spaadomsgave
og alt det Mirakuløse, der ligesom laa i Luften i hans
Hjemland. Der var videre Walter Map, ligeledes af
walisisk Adel, Ærkediakon i Oxford; han hobede
sammen i det besynderligste Slags Pulterkammer af et Skrift
alle Slags Anekdoter og Mærkværdigheder, som han
havde hørt og læst og som hans rummelige
Hukommelse sad inde med, og derimellem morer det ogsaa den
lærde Mand at fortælle alskens Folkesagn om Dværge
og Nisser, om „Harlekin“ og om Feer, der lader sig
elske af Riddere, men giver dem Afsked, naar de sladrer
af Skole. Maaske er det ogsaa Walter, der var Manden
for af keltiske og orientalske og kristelige Elementer at
bygge de besynderlige Graalshistorier op, som begyndte
at komme i Omløb paa denne Tid.
Baade Walter og Giraldus var Kapellaner hos Kong
Henrik 2den, og om de end skrev paa Latin, var deres
Bøger henvendte til Hofkredse. Der har aabenbart
som i Ottonernes Tyskland været ikke saa faa
Dannede blandt Højadelen, der ligesom Kongen selv læste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>