Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Matière de Bretagne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Engelsk-normanniske Rige
283
Latin. Og det er en regulær aandelig „keltisk Bevægelse“,
disse ivrige Britterklærke gør Propaganda for. Giraldus
læste endog sit Værk op, tre Dage i Træk, for et
Auditorium, han havde stævnet sammen i Oxford,
værtede tilmed bagefter Tilhørerne paa det flotteste!
-
og
be-Men endnu virksommere end denne lærde
Propaganda var den folkelige, som skete gennem
brittisk-bretonske enten fra Wales eller fra Bretagne stammende
Spillemænd og Fortællere. De „bretonske“ Melodier
var tidlig fløjet viden om, og med dem førtes vel ogsaa
mange af de Folkesange, de ledsagede, over paa Engelsk
og Fransk af sprogkyndige Spillemænd, og ialfald fortalte
man vel i Prosa Tilhørerkredsene de Sagn, som Viserne
knyttede sig til. Allerede inden Normannerne drog til
England, var de med deres vaagne Modtagelighed traadt
i nær Forbindelse med Nabolandet Bretagne, og da de,
en Menneskealder før de kom til England, drog til
Syditalien, bragte de allerede Navne paa brittiske Sagnhelte
med sig; man finder i Italien Artur og Gauvain som
Døbenavne i det 11te Aarh. Men især nu efter
Sammenslutningen til ét Folk er Overførelsen af Sagn og
Digtning gaaet livlig for sig.
Og de talte for sig selv, disse keltiske Sagn og Digte.
Det var en hel Verden af Romantik, der aabnede sig for
Tiden, som blot tørstede efter Romantik.
Kelter havde jo en Gang ogsaa Franskmændene været,
og trods al Romanisering var Bunden i Naturellet for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
