- Project Runeberg -  Ridderromantiken i fransk och tysk middelalder /
284

(1906) [MARC] Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Matière de Bretagne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

284
Keltisk Digtning
bleven gallisk; den Karakteristik, de latinske Forfattere
giver af Gallerne - deres sangvinske Sindsbevægelighed,
deres Pyntelyst, deres Aandslivlighed og Selskabelighed
- passer jo den Dag i Dag paa de Franske. Ogsaa Rester
af den gamle keltiske Druidereligion havde bevaret sig,
trods Latin og Kristendom og Frankerdømme. Den gamle
Præstekaste, af hvilken der endnu ved Aar 700 bestod
hemmelige Selskaber, fortsatte sig siden som Troldmænd,
der kendte de magiske Urter og de gamle Besværgelser.
Ved Nytaarstid drog endnu, som før, Folk ud i Maaneskin
og søgte den hellige Mistelten. Og i Kilderne rundt om
boede endnu Feer, som kom med Vuggegaver til Børn
og fangede Ungersvende, der ensomt færdedes i
Skovene, ind i deres Elverdans.
Men ovre i Irland og i Cornwall og Wales levede
en hel Verden af Sagn og Digte, som var keltisk, og
gennem Indvandring fra Cornwall i det 6te Aarh. var
ogsaa Frankrigs nordvestlige Kant, Bretagne, bleven
erobret tilbage til den keltiske Verden. I de irske Klostre
fandtes, da Normannerne kom til England, store
Pergamentfolianter - de findes den Dag i Dag - i hvilke
Munkene havde opskrevet gamle Sagaer om Cuchulains,
den irske Hovedhelts Bedrifter og om Kampene mellem
Ulsterfolkene og Connaughtfolkene, eller om Kampe
mellem Erins Konger og deres Lejetropper, Fenierne,
hvis Hovedhelte var Fin og Ossian. I nogen direkte
Forbindelse kom Erobrerne vel ikke med de irske Sagn,
men i Wales levede en tilsvarende Digtning, som vi
endnu har i dens Skikkelse fra før Aar 1100, nemlig i de
ældste Dele af de gamle walisiske Manuskriptbøger, den
sorte og den røde Bog. Dels er det kunstfærdige Lovsange

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon May 12 08:13:09 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ridderrom/0290.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free