- Project Runeberg -  Ridderromantiken i fransk och tysk middelalder /
293

(1906) [MARC] Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Matière de Bretagne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Matière de Bretagne
293
dette fremmede Stof, uden at bindes af Tradition og
Pietet; det kom flagrende ind fra Vest i løse Sagn- og
Digtmotiver, uden indre Sammenhæng, og enhver Digter
kunde frit sætte dem sammen, som han lystede. Det var
noget andet end at herse med Karl den store-Sagnene,
som maatte behandles baade med Pietet og historisk
Samvittighed, eller at have en latinsk Bog for sig, som
man maatte følge.
99
Og vidunderlig stemte alt dette bretonske“ med
Tidens poetiske Smag. Her kæmpedes ikke i ordnede
Hære for Jorder eller for Land og Rige, men Heltene
drog netop som Tidens farende Riddere og
Korstogsridderne ud i Verden for paa egen Haand at opsøge
Æventyr. Og det var ikke de evige Saracener, de havde
at slaas med, men baade Kæmper og Uhyrer, baade
Magi og Trolddom, det var en anden Art Vovemod,
der hørte til saadanne Eventyr, en nouveau frisson“,
som de gav Nerverne. En Duft af Naturromantik laa
over denne Skovenes, Lynghedernes og Havets Poesi,
og der var en Glans af Farvepragt og Eventyrrigdom
over den keltiske Fantasiverden, der næsten kunde tage
det op med Alexander- og Troja-Romanernes. Og paa
Bunden forekom disse keltiske Sagn de Franske som mere
Kød og Blod af deres eget end den frankisk-germanske
Baronepik. Der var en livlig Sindsbevægelighed og en fin
Nydelseslyst, en munter Selskabelighed og et udpræget
erotisk Naturel i den keltiske Digtning, som de Franske
straks følte sig i Slægt med. Her var glimrende Fester
og selskabeligt Hofliv, saftig „esprit gaulois“ og
passioneret,,Feminisme“, - midt i al den barbariske Vildskab
næsten som et Udkast til fransk Adelsliv i det 12te Aarh.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon May 12 08:13:09 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ridderrom/0299.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free