Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Matière de Bretagne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
292
Keltisk Digtning
tænker man let paa Hesperidernes Æbler og de Saliges
Øer, og der er Sagn om en Helt, der var trængt ind i
,,det Land, som man ikke vender tilbage fra“, og havde
vundet en Kvinde tilbage, - et Sagn, ved hvilket
Orpheus og Eurydikehistorien maa rinde Enhver i Hu.
Tidlig blev ogsaa Merlin i visse Krøniker omdøbt til
Ambrosius og gjort til Søn af en romersk Konsul, og mange
Træk af hans Synskhed og List er overførte til ham fra
indiske, græske og hebræiske Vismandshistorier om
Midas og Seilenos, om Kong Salomo og Aandsfyrsten
Aschmedai medens de Profetier“ af ham, som Galfrid
udgav, er fulde af Brokker fra Lucanus og de sibyllinske
Bøger.
“
Endelig synes ogsaa adskillige germanske Elementer
at være trængt ind i de keltiske Sagn enten det nu
er de norske Vikinger, Angelsachser, Dansker eller
Normanner, som har bragt dem. Snart er det Siegfriedsagnet,
snart Vølundsagnet, som man genkender Træk af, og saa
er der ogsaa germanske Navne, man støder paa’ midt
imellem de rent keltiske.
Men hvordan denne „Matière de Bretagne“ end var
vævet sammen, her aabnede sig for det
engelsk-normanniske Riges franske Trouvèrer en Verden af Poesi, som
maatte fortrylle dem og deres Publikum. Den var ny og
fremmedartet, og der var et mystisk Perspektiv, en
hemmelighedsfuld Undertone af halvglemte Myter og Sagn
bag Historierne, som romantisk maatte ægge Fantasien.
Saa dejlig ugenert kunde man ogsaa skalte og valte med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
