- Project Runeberg -  Ridderromantiken i fransk och tysk middelalder /
297

(1906) [MARC] Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV. Marie af Frankrig

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Marie af Frankrig
297
erotiske, og det forøger egentlig kun den poetiske Charme,
naar Træk fra Ovid eller Æneasromanen eller endog
Motiver fra græsk-orientalske Fortællinger væves ind i
det keltiske Sagnstof.
Forskellige keltiske Sagn har der saaledes gaaet om
Menneskers Elskovsforhold til Ikke-dødelige. Det er
Mænd, der er kommen fra Dødens Land, eller mandlige
Feer, der kommer fra Feland og elsker dødelige
Kvinder. Eller oftere Feer, der byder dødelige Mænd deres
Elskov. Men naar Folk kommer under Vejr med
Forholdet, maa det ophøre - som alt Fevæsen forsvinder,
naar det ses af profane eller nævnes ved Navn. Den
Slags Sagn var ret noget for Tidens følsomme og
romantiske Smag. Et Digt af Marie, der hedder Lanval, og
forskellige lais af unævnte Forfattere behandler med
Variationer saadanne Sagn. Det er en Ridder, der ene rider
om i Skoven han er paa Jagt og er kommen bort fra
sine Mænd, eller han flakker blot om, bedrøvet f. Eks.
over at Kongen ikke lønner hans Tjeneste. Han giver
sin Hest Tøjlen og er snart inde i Skovdybets Tykning;
det er dejligt Vejr, og Fuglene synger i Middagsstunden,
men han hører ikke derpaa. En Gang synes han, han hører
Hundeglam eller ser et Glimt af den hvide Hjort, og
han sætter Hornet for Mund, saa det gjalder lydt gennem
Skoven.. Men bestandig er han ene i Skovensomhedens
Trylleri. Saa kommer han til en Kilde, hvor han
overrasker en badende Fe og bemægtiger sig hendes Klæder,
saa han har Magten over hende, og tager hende med
Vold (som i Vølundssagnet). Eller han indbydes selv af
Feen og føres hjem til hendes Telt eller Slot, hvor han baade
nyder Elskov og Mad og Drikke og tilmed faar kostbare

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon May 12 08:13:09 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ridderrom/0303.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free