Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV. Marie af Frankrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Marie af Frankrig
305
Helt til smaa Romaner svulmer endelig to Fortællinger
op, der rimeligvis heller intet keltisk har i sig, og hvor
det fantastiske træder helt i Baggrunden for den rent
menneskelige Hjertehistorie. De handler begge om
Kvinder, hvis Elskov er selvfornægtende nok til at ofre sig
for deres Elskedes Lykke ved at vige Pladsen for en
anden Kvinde. Men det er aabenbart Maries egen følsomme
Idealisme, der har lagt dette ind i de Emner, hun modtog.
Rundt i mange Lande findes Historier maaske
gaaende tilbage til et gammelt Eventyr - som fortæller om,
hvorledes en ung Fyrstedatter, der er bestemt til at være
en Fyrstes Brud, bliver bortrøvet og efter mange
Tilskikkelser først naa’r til at genkendes og godkendes lige i
det Øjeblik, da en Søster af hende skal ægte den Mand,
som hun selv var bestemt for. Af dette Motiv er Maries
Digt „Le Fraisne“ (Ask) vokset frem. Det er et Hittebarn
- hun hedder Ask efter Træet, hvor under hun er funden
- som er opdraget i et Kloster, men elsker en Fyrste,
der bor i Nærheden, og flyr fra Klosteret, for at bo paa
hans Slot som hans Frille. De lever lykkelig sammen
en Tid, men saa forlanger Fyrstens Baroner, at han skal
gøre et standsmæssigt Giftermaal for at skaffe Lenet
Arvinger. Han bliver da ogsaa nødt til at fri til en
nærboende Ridders Datter. Brylluppet berammes, og Brudens
Moder kommer i Forvejen til Slottet for at berede
Datterens Hjem og faa jaget den Frille bort, Fyrsten huser.
Men hun overraskes og indtages ganske af den unge
Pige, der taalmodig og blid gaar til Haande ved
Bryllupstilberedelserne . . . selv reder sin Elskedes Brudeleje,
lærer Tjenerne, hvordan han er vant til at have det,
,, thi det kendte hun jo saa vel“, og da hun ikke finder
Middelalderlig Ridderromantik
“
20
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
