- Project Runeberg -  Ridderromantiken i fransk och tysk middelalder /
306

(1906) [MARC] Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV. Marie af Frankrig

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

306
Marie af Frankrig
Sengelinned, der synes fint nok til at hædre hans Bryllup,
endog selv gaar og af sin Dragkiste henter noget af sit
eget frem. Men det, hun tog frem, var just det Klæde,
hun var viklet i, da hun optoges i Klosteret. Og —
Brudens Moder ser og ser; hun kender det Linned, det var
det, hvori hun i sin Tid udsatte sit ene Barn, dengang
hun havde faaet Tvillinger og ikke turde være ved det,
fordi hun selv engang havde paastaaet, at Tvillingfødsel
altid betød, at Kvinden havde været sin Mand utro. “Ask“
er da hendes eget Barn, Tvillingsøster til Bruden
(„Hassel“) . . . Og nu bliver der Opklaring og Jubel, og Ask
bliver den retmæssige Brud i Søsterens Sted . . .
Det er den blide Kvindelighed, den rørende Elskovs
Forsagelse, der her forherliges saaledes som allerede
baade indisk og græsk Digtning havde forherliget den
og derefter Kristendommen i talrige Helgenindelegender.
Men saalænge Opofrelsen skyldtes verdensfravendt
Gudsfrygt, eller Slavindepræget endnu hvilede paa Kvindens
Kaar, kunde Forsagelsen ikke faa det skønne Præg af
frivillig selvfornægtende Kærlighed, som her i „Fraisne“.
Den taalmodige Elskerinde bliver efter Marie et
Yndlingsæmne for Middelalderens og ogsaa den nyere Tids
Digtning; i et vist Slægtskab med Maries lai staar særlig de
smukke engelske og nordiske Ballader om „Skøn Anna“.
I den danske Folkevise er det Ridderens Agt at
beholde begge to, og han spørger ganske rolig sin Brud,
hvilken Gave hun vil unde hans „fryndinne“, og ligesaa
sin Veninde, hvad Gave hun vil give Bruden. I
Korstogstiden var det som nævnt vistnok en meget hyppig
Ting, at Hustruen mer eller mindre villig maatte gaa med
til en Art Dobbeltægteskab, naar Ridderen kom hjem
-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon May 12 08:13:09 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ridderrom/0312.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free