Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Tristan og Isolde i fransk og tysk Digtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tristan og Isolde
321
Amor byder dem hinanden som Medicin for deres
Sygdom.
Dette er det afgørende Punkt. En ren og pur
Fejltagelse, villet af ingen, sætter hele Tragedien i Gang.
Noget sligt hørte ikke hjemme i den store Helteepik,
hverken i Iliaden eller Vølsungesaga eller Rolandskvadet; det
er et romanagtigt Middel, og det er ogsaa i
græsk-orientalske Romaner, vi nærmest træffer Forbilledet for slige
Fejltagelser ved Drikke. Et saadant Træf kan ikke virke
som den højeste Tragik den, der føles som fremgaaet
med Nødvendighed af en hel Aarsagssammenhæng, men
der lægges til Gengæld noget æggende og stikkende,
pikant i egentlig Forstand, ind i vor Smerte, derved at det
stadig staar os for Øje, hvor ligesaa godt Ulykken kunde
været usket, hvor meningsløst uforskyldt den er. Men for
Middelalderbevidstheden staar tillige Tilfælde aldrig som
Tilfælde, men som en mystisk Skæbne. Og saaledes
lægger netop dette, at det er et Tilfælde det hele, noget
eget højtideligt, næsten helligt over Tristans og Isoldes.
Elskov og Død; det er ikke menneskelige Indfald og
løse Huskud, der kaster dem i hinandens Arme og ind i
Ulykken, men mystiske Tilværelsens Magter, i hvis Haand
Viljer er Voks. Denne Dobbelthed i Følelsen overfor
Tristans og Isoldes Historie kan følges overalt i
Middelalderen. For Berol er det blot det rene Trylleritilfælde; han
begrænser ogsaa Virkningen til et bestemt Aaremaal. Og
overfor en saadan Opfattelse maa de professionelle
Erotikere i Trubadurerotikens Stil protestere mod, at dette
skal kaldes Elskov. I Modsætning til Antiken, der
betragtede Elskoven som en Art Sygdom, en Skæbne, der
overgik Mennesker, var det jo Trubadurernes Lære, at Elskov
Middelalderlig Ridderromantik
21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
