Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Tristan og Isolde i fransk og tysk Digtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tristan og Isolde
337
–
sagn, der her gaar igen, synes utvivlsomt, og ligesaa
iøvrigt vistnok et andet antikt Sagn om Paris, der før
Helena havde elsket den lægekyndige Nymfe Oenone
og dødsaaret søger tilbage til hende efter Bistand. Som
det var en tilfældig“ Fejltagelse, der voldte de to’s
Elskov, skyldes ogsaa Tragediens Afslutning en tilfældig
Fejltagelse. Thi at det er af Skinsyge, Isolde Hvidhaand
siger sort for hvidt, er vistnok blot en senere, ridderlig
følsom Motivering; i den primitiveste Form af Digtningen
er det blot af et rent „Kvindelune“, hun sagde sort for hvidt.
Simplest og skønnest er Slutningen givet netop i
denne (Eilharts) Version. Da Isolde lander og hører
Klagerne over Tristans Død, udbryder hun blot et „Ve
mig! o Tristan! han er død!“; hun blegnede ikke,
rødmede heller ikke. Hun græd heller ikke mer, men
hendes Hjerte gjorde hende meget ondt. Ved Liget
ligger den anden Isolde højt jamrende, uskyldig,
som hun jo (i denne Version) er i hans Død. Taareløs
kommer den rette Isolde ind og siger: „Kvinde, rejs
dig! lad mig komme til. Tro mig, jeg har mere Ret til
at græde end du. Jeg har elsket ham højere.“ Og saa
falder hun ned og dør tavst ved hans Side.
Men paa Isoldes Grav plantedes en Rosenbusk, paa
Tristans en Vinranke. De slyngede sig sammen over
Gravene, da de voksede op, og hvor meget man end
beskar dem, var de ikke til at holde fra hinanden. En
gammel vidt udbredt Folketradition, der vel oprindelig
har indebaaret Troen paa en virkelig Forvandling af
de Døde til Planter, men ialfald er det skønneste
Billede for, hvorledes de heller ikke i Livet kunde holdes
fra hinanden.
Middelalderlig Ridderromantik
22
22
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
