- Project Runeberg -  Ridderromantiken i fransk och tysk middelalder /
336

(1906) [MARC] Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Tristan og Isolde i fransk og tysk Digtning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

336
Tristan og Isolde
kvinde, der skal hentes. Dog Hustruen har staaet udenfor
og hørt alt; „alt for grusomt vil hun hævne sig paa
den, hun elsker over alt.“ Men hun forstiller sig og lader
venlig.
se

Tristan ligger og længes, lader Sengen bære ned til
Stranden, og holder blot Livet tilbage i sig“ for at gense
sin Elskede. Hun er straks taget afsted, er ogsaa allerede
nær Bretagnes Kyst. Men et Uvejr rejser sig, Skibet
truer med at forgaa. Havde hun blot faaet sin Ven at
klager Isolde - skulde hun gærne dø. Men
saadan er vor Elskov, at ingen af os kan lide Smerte eller
dø, uden at den anden ogsaa gør det. Om vi dog blot
kunde dø i hinandens Arme, lægges ned i én Kiste. Dog,
drukner jeg her paa Havet, kommer du nok ogsaa til at
dø paa Havet (stadig denne Tanke om Fællesskab i
Skæbne for de sympatiske Sjæle!), og hvem ved, saa
sluger maaske én Fisk os begge og maaske fanger Nogen
Fisken, genkender vore Legemer i den og begraver os
sammen! . . . Men jeg snakker, blot Gud vilde lade
os komme sammen, saa jeg enten kunde helbrede ham
eller vi begge kunde dø i samme Dødskval.
-
Inde i Land ligger Tristan elendig, vender og drejer
sig og længes; det er den yderste Frist nu. Men fuld af
List kommer Hustruen og siger, at nu synes Skibet,
hvad det ogsaa virkelig gør. Er du vis i din Sag
spørger Tristan med tilbageholdt Aandedræt -
og hvad
Farve har Sejlet? „Helt sort er det.“ Aldrig kendte Tristan
større Smerte, han vendte sig mod Væggen; Isolde vil
ikke komme. Tre Gange sukkede han hendes Navn, og
dermed var han død. At det paa en eller anden
Maade er de hvide og sorte Sejl i det græske Theseus-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon May 12 08:13:09 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ridderrom/0342.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free