Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII. Fransk Ridderlighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
344
Fransk Ridderlighed
-
stillon d’amour for sin ridderlige Herre hos hans Dame,
men Pagen og Damen har forelsket sig i hinanden. Hvad
skal man gøre ved saadanne Forbrydere? De er gode
nok svarer Grevinde Marie til at beholde
hinanden, men de bør udstødes af det gode Selskab. En Dame
har taget sig af en ung Ridder, som endnu var ganske
ubehøvlet, og tilladt ham at tjene hende og har derved
opdraget saalænge paa ham, til han er bleven et Mønster
paa gode Manerer og gode Sæder; nu kommer en anden
Dame og byder ham sin Elskov, og Ridderen vender
sig til hende og forsømmer den første. Hvad skal man
mene herom? Det er yderst forkasteligt handlet, baade
af Ridderen og hans anden Dame svarer Grevinden
af Flandern; ved at give Ridderen hans Opdragelse har
den første Dame erhvervet sig Krav paa at beholde ham
for sig.
Disse og lignende Afgørelser indregistreres
omstændeligt i en kuriøs latinsk Bog fra ca. 1200: „De arte
amandi“, forfattet af en Klærk Andreas, der var ansat ved
Pariserhoffet og som skrev for en fornem ung
Mandfor pligtskyldigt at advare ham mod at betræde
Kærlighedens Veje, men dog samtidig (hvad der optager
næsten hele Bogen) sætte ham grundig ind i alt til den
nye „Comme-il-faut“ Elskov henhørende. Den betegner
ret den skolastiske Aand, der bemægtiger sig den
høviske Elskovskunst og sætter den i System, forvandler den
til Doktrin. Af provençalske og nordfranske Digteres
Versdebatter og af Exempler fra alskens Ridderromaner
har vor Klærk samlet sig et stort Materiale sammen, som
han med fin Dialektik og plumpt Pedanteri søger at
bygge op til et Læresystem for det gode Selskab. Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
