Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII. Fransk Ridderlighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fransk Ridderlighed
343
-
Semblant“ som talende og handlende Personer, og den
Skønnes Hjerte bliver et Fængsel, hvis Lænker er
„Bon-Espoir“, Laasen er „Bel-voir“ og Vogterne
„Beau-Semblant“ og „, Dangier“. En Digtgenre, man særlig excellerede
i, var, betegnende nok, de saakaldte „jeux-partis“, en
Efterligning af de provençalske Versdebatter om et eller andet
erotisk Spørgsmaal. Saadanne Debatter udfægtedes f. Ex.
ofte ved Thibaut af Champagnes Hof. Hvilken
Ægtemand
spurgte man er mest at beklage: den, der
har Mistanke, eller den, der har Beviser? Hvilken af
to Elskende er ulykkeligst: den, der mister Synet, eller
den, der mister Hørelsen? Hvilken Dame elsker højest:
den, der af Omhu for sin Elsker forbyder ham at
deltage i en Turnering, eller den, der af Omhu for hans.
Ære opfordrer ham dertil? Selskabslege, hvori der jo
er adskilligt puerilt, men dog ogsaa den samme
Interesse for psykologisk og moralsk Kasuistik, der er
vedblevet at bære Konversationen i franske Saloner, fra
Marguerite af Navarras til Pretiøsernes, fra Marivauxs
til Bourgets Dage.
I saadanne Elskovsdebatter har Marie af Champagne
hyppig siddet til Doms og afgivet „Kendelser“ sammen
med sine Damer, ligesom hendes Moder Dronning
Alienor eller Vikomtesse Ermengarde af Narbonne gjorde
det syd paa. Sagtens kom ogsaa nordfranske Riddere og
Damer ofte til Marie eller til Grevinde Margrethe af
Flandern eller Dronning Aelis af Frankrig med Tilfælde ude
fra det virkelige Liv og spurgte dem, hvordan man efter
høvisk provençalsk Tænkemaade burde dømme og handle,
ligesom man kom og forhørte sig om de nye Moder i
Dragt og Manerer. Der er en Page, som har været po-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
