Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII. Bretonske Romaner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
376
Crestien de Troyes
Trængsler, mange Bedrifter og megen Snuhed fra
Tærnens Side, der her igen har en Række kvikke Samtaler
med sin Frue, overlistes denne tilslut til at tage den
angrende Synder til Naade.
99
“9
Naar her Kvinden er den overlegne Herskerinde,
Manden den ydmyge Tjener, medens i „Erec og Enide“
Forholdet var omvendt, beror dette naturligvis
væsentligst paa, at Enide var en fattig Pige, som hævedes op
ved en Fyrstes Side, medens Dame de la fontaine“ er
og forbliver den regerende Herskerinde paa Borgen og
Ivan er og bliver hendes „Mand“, hendes Vasal. Men i
den næste Roman Kærreridderen“ ser vi den
provençalske Damedyrkelse allerede af Crestien helt indarbejdet
i den brittiske Sagnverden og drevet ud i paradoksal
Yderlighed. Det er her det keltiske Sagn om en Bortførelse
til de Dødes Rige og Tilbageerobring til Livet, som vor
Digter har gjort til en helt menneskelig, ridderlig
Fortælling. Historien om Kong Artus’ Dronnings Bortførelse
ved en fremmed Konge var et gammelt Led i de brittiske
Artussagn, og med denne Bortførelse smelter den keltiske
orfeusagtige Myte sammen; det er Guenievre, der er
bortført, og det er Lancelot, der henter hende tilbage. Lancelot
bliver nu gjort til Kongens Søstersøn, og han tilbeder
og dyrker sin Onkels Hustru, ganske som Tristan
sin Onkel Marcs. Ogsaa her drejer Handlingen sig
væsentlig om en Konflikt mellem Ridderære og Elskov, -
en rent symbolsk Konflikt mellem begge de til det
yderste tilspidsede Begreber. Lancelot higer blot efter at finde
og naa frem til det Rige, hans tilbedte Dronning er
bortført til, men han har mistet sin Hest og staar fortvivlet,
da en Dværg kommer forbi paa sin Kærre: hvis Ridde-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
