- Project Runeberg -  Ridderromantiken i fransk och tysk middelalder /
386

(1906) [MARC] Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII. Bretonske Romaner

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

386
Bretonske Romaner
handler om saadanne Heltesønner, der søger deres Fader
og tilslut genkender ham i Gauvain eller en anden af
Artus’ Riddere.
Men med denne frivole Realisme blander sig som
hos Crestien overalt i Artusromanerne en
sentimental Damedyrkelse og en højtspændt Æresdyrkelse.
Etsteds rider tre Brødre, unge Kongesønner, afsted gennem
en Skov, og den ene af dem spørger den anden, hvad
de nu vilde gøre, hvis de ene i Skoven traf Værtens
smukke Datter fra det Sted, hvor de har overnattet. Den
ene siger, at det véd han nok, han vil have sin Lyst
med enhver Kvinde, og lidet er der ved den Ridder, der
forsømmer nogen Lejlighed, enten han maa bruge Vold
eller ej. Den anden udvikler herimod sin sværmerske
og følsomme Opfattelse af Elskov. Denne Sidste hører
til Lancelots, Gliglois’, Iders, Claris’ og en lille Række
andre følsomme Elskeres Klasse. Gliglois er en ung
Page, som Gauvain har sendt sin Skønne for at tjene
hende, men som selv forelsker sig ydmygt brændende i
Damen, mens han daglig er om hende og opvarter ved
Bord og Toilette. Hun mærker, hvordan Knøsen glemmer
at skære for og ryster paa Haanden, naar han skal fæste
hendes Klædning, og hun morer sig med at kokettere
med hans haabløst beskedne Elskov, grusomt at haane
ham og haardhjertet lade ham løbe sig halvt fordærvet
ved Siden af hendes Hest... for tilsidst, naar han er
pint og prøvet tilstrækkelig, pludselig at belønne hans
,,perseverance“ med sin Haand og sit Hjerte. - Claris er
den fattige unge Ridder, der forelsker sig i sin Konges
Gemalinde; han ligger haardt saaret, og Dronningens
Broder, hvem han engang er kommen til at røbe sin

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon May 12 08:13:09 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ridderrom/0392.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free