Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII. Bretonske Romaner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
400
Graalsromaner
over, at Jesus er født af et Jomfruliv. Ofte mærker man,
der ligger et rent hedensk keltisk Sagn bagved, men der
gives det af Klærken en symbolsk kristelig Udlægning.
92
En hemmelighedsfuld Fatalisme, der halvt synes at
være østerlandsk Skæbnetro, halvt kristelig Forsynslære,
hviler over alt, hvad der sker. Alt er forudvarslet og
staar med kaldæiske“ Skrifttegn i „Skæbnens Bog“; al
menneskelig fri Vilje er Blændværk, det er himmelske
Magter, der leder Menneskene blindt efter uransagelige
Planer. Et Sted finder Lancelot en Gravplade med sit
Navn og sin Afstamning, som han ikke kendte forud, og
der staar tillige, at her skal hans Grav være. Et Skib uden
Styrer sejler frem, paa Dækket ligger en Rustning med
en Indskrift om, at den vise Salomon for flere tusind Aar
siden har bygget det og sendt det ud i Verden, indtil det
finder den, som Skibet og Rustningen er bestemt til.
Sværdet er prægtigt, men det hænger i et slidt Hampereb, og
Indskriften siger, at i den skal Sværdet bæres, indtil en
Kongedatter laver et andet Sværdhæfte af, hvad hun
bærer paa sig og elsker højest, og hun skal ogsaa give
Sværdet dets rette Navn.
Munkeaanden, som vi saa’ trænge frem i
Lancelotromanen, behersker mer og mer Graalsdigtningen. Allerede
i Crestiens „Perceval“ var den unge Knøs’ kønslige
Kyskhed og hans Synd mod Moderen stærkt betonet;
men baade i Robert de Borons Digt og i
Prosaromanerne gennemtrænger Asketismen alt. I alle Beretningerne
om Graals Forhistorie spiller Kvinden næsten ingen
Rolle, og hvor hun optræder, fremstilles hun, som i
Legender eller paa sin østerlandsk, oftest som det lavere
Væsen, der forfører til ondt. Og i de Historier, der skild-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
