- Project Runeberg -  Ridderromantiken i fransk och tysk middelalder /
419

(1906) [MARC] Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX. Tysk Ridderromantik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Walther v. d. Vogelweide
419
-
naar
Fod under eget Bord og hilses som Vært af Gæster, og
da han endelig som ældre faar tigget sig et lille Stykke
Land til, véd hans Jubel ingen Grænser: „Ich han min
lehen, al die Werlt, ich han min lehen“; nu frygter han
ikke længer Frost i Tæerne! - Ogsaa Bohêmens
Anfald af Livslede og Dødsangst kender Walther,
han siger Farvel til „Frau Welt“ og beder hilse den slemme
Vært, at han har betalt for sig og godt kan slettes af Tavlen,
„hellere vilde jeg laane af en Jøde end være ham længer
noget skyldig; han siger ikke noget, før han en Dag
kommer og panter én ud, naar man ikke kan betale“. Eller naar
han som saa mangen Vagabond før og senere, Villon
f. Eks. i vemodig Humor testerer alle sine løse
Ejendele bort, inden han skal fare“, for at der ikke skal
blive Tvist mellem Arvingerne alle sine Ulykker til
sine Fjender, sine Bekymringer til Løgnerne; Kvinderne
skænker han hele sit længselsfulde Elskovssavn. — Til
daglig er det imidlertid Glæden, Ungdommen, Naturen,
Kærligheden, han besynger, som Vaganterne gjorde det.
Hænger den „höfische“ Lyrik helst elegisk med Hovedet,
saa er Walther Glædens Sanger. De Gamle har Lov at
ældes, men de maa ikke gøre Verden gammel med dem;
hvortil har de Unge deres unge Legem uden til at dyrke
Glæden? Naar man er ung og dertil rig, er man
uovervindelig og burde svæve oppe i Luften af Fryd. Mig, som
er fattig, har Fortuna alligevel givet lystigere Mod end
den Rige. Den, som bærer paa Bekymringer, skal blot
tænke paa gode Kvinder og den lyse Aarstid, saa finder
han Forløsning.
Walther elsker og lever med Naturen, ganske
anderledes end de rigtige Hofsangere. Han besynger Lynghedens
27*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon May 12 08:13:09 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ridderrom/0425.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free