Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX. Tysk Ridderromantik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Wolfram v. Eschenbach
429
Wolfram foruden Crestien af Troyes’ Digt ogsaa navnlig
„Provençaleren Kyot“ (sagtens Guiot), men dennes Digt
haves ikke længer. Alligevel kan man vistnok i
Hovedtrækkene give hver sit.
Den franske Forfatter har sagtens været fra Anjou og
har til Ære for det anjousk-engelske Kongehus givet
Perceval en anjousk Prins til Fader og tildigtet en hel
Forhistorie om dennes Bedrifter i Asien og Giftermaal
med en Morerdronning - alt i den almindelige
Korstog-Epiks Manér. Han har overhovedet tilsat mange
Østerlandske Korstogselementer, har paa Latin læst
arabiske Værker, som han citerer, og har Klærk som
han aabenbart var været en af de virksomste til at
gennemsyre Graalsromantiken med gejstlig Mystik. Graal
er ikke længer et Kar, men en Sten med alskens
Vidunderegenskaber. Saadanne tillagde Orienten jo baade
Edelstene og Meteorstene, og saavel i Mekka som i
Oldtidens fønikiske og lilleasiatiske Templer dyrkede man
hellige Stene. Om „de Vises Sten“ fablede Alkymisterne.
Meget vidunderligt fortælles der da af Guiot (Kyot) om,
hvordan Graalstenen var bragt ned fra Himlen og først
vogtedes af de som „neutrale“ fra Himlen forviste Engle,
men nu vogtes paa Borgen „Mont sauvage“ (eller „mons
salvationis“) og ogsaa har et Ridderskab af kyske
Tempelriddere i sin Tjeneste. Hver Langfredag fornyes
Stenens Vidunderkraft ved en Oblat, som en Due flyver
ned med fra Himlen. Den første Graalskonge var
Titurel, den nuværende er Amfortas, men han er til Straf
for en syndig Elskov slaaet med Sot. Det hele er en
ganske anderledes østerlandsk farvet og gejstlig asketisk
Graalsmystik end den, der findes hos Crestien. Der er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
