Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX. Tysk Ridderromantik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
428
Wolfram v. Eschenbach
Men i en underlig haard og besværlig Skal er den søde
Kærne hos Wolfram gemt. Hans Stil er saa knortet og
knudret, saa filtret og byltet som selve det tyske
Sprogmateriale, med dets Ophobning af haarde og hvislende
Medlyde og dets spegede Sætningsbygning. Som de
islandske Skjaldes Vers er Wolframs fyldte af vilkaarlige
eller ufuldbaarne og voldeligt forkrøblede Billeder, der
har en Tilbøjelighed til at løbe sammen i ufordøjelige
Klumper eller knytte sig i uløselige Knuder. Hans Lune
er lige saa løbsk som hans Smag er barok, han holder
af at udspekulere kunstige Omskrivninger og behager sig
i de besynderligste Lignelser: det er som om han sætter
en Ære i at sige enhver Ting paa sin egen Maade og
gøre Læseren Tilegnelsen til et stadigt Forhindringsløb.
Wolfram er ret en Germaner, der bærer sin Hat, som
han vil, og trodsig udpræger sin Egenart.
I de franske Romaner om Perceval fandt den
bajerskfrankiske Ridder en Digtning, som ret maatte tale ham
til Hjerte. Her skildredes jo, hvorledes en ung, naiv,
ubehøvlet Waliser eller Valoisboermen en saadan,
siger Wolfram, det er netop, som vi vilde sige: en Bajrer
gradvis indvies i Ridderlighed og opdrages til at blive
Mønsterridder; her forefandtes da just et saadant Kursus
i fin Sæd og ridderlig Tænkemaade, som Wolfram
ønskede selv at gennemgaa og at byde sine Landsmænd. Det
blev hans Livs Værk at overføre denne Digtning paa
tysk, og Wolframs Parzival blev den tyske
Ridderromantiks betydeligste og mest tyske Værk. Det har nu
ganske vist sin Vanskelighed at faa rigtig bestemt, hvormeget
af Wolframs store Digt der skyldes ham selv og
hvormeget der er de franske Kilders. Som en saadan nævner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
