Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX. Tysk Ridderromantik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Wolfram v. Eschenbach
431
hvordan de under Opvæksten var langt tilbage og
ringeagtedes, saaledes som det netop hos de rigeste nordiske
Naturer jo saa ofte virkelig er Tilfældet. Just Naiviteten
og Kejtetheden forelsker Wolfram sig i som
Ungdommelighedens og Ufordærvethedens Mærke. Hans „süeziu
jugent“ henriver; han er „tumb und wert“, han er „gein.
valscher fuore ein tor“, en Taabe overfor al falsk Færd
som Thor er det i Jotunheim („En dejlig Pige kunde
kysse ham for hans mandige Naivitet“).
En ægte tysk, lyrisk sværmende Yngling er han ogsaa,
denne Wolframske Parzival, naar han gaar om i
Skovensomheden og føler sit Bryst vide sig ud ved Fuglenes
søde Sang, der trænger ned i hans Hjerte; grædende
løber han til sin Moder og kan ikke forklare hende, hvad
han græder for. Det er den samme Udvé, der allerede
,,svulmer i hans venstre Bryst“, som den, der før drog
Faderen paa Langfærd, og som siden ogsaa stadig drager
Ynglingen videre om i Verden alle Vidder var ham for
snævre, alt det grønne syntes ham falmet, som det siges
et Sted om ham. En underlig drømmende Tungsindighed
og sværmerisk „Forlængsel“ vedbliver at vie den tyske
Graalshelt til Ensomhed og hvileløs Higen; han taber
Besindelsen, nedsunken i Tanker hedder det flere
Steder, og den hele Skikkelse er ligesom bygget over
det gamle keltiske Æventyrtræk, som allerede hos
Crestien er fæstet til Perceval, men som Wolfram udfører
videre: Helten, der paa sin Omflakken en Dag falder i
Tanker ved Synet af nogle Bloddraaber i den hvide Sne
og mindes sin Elskedes Ansigt og Dagen igennem bliver
ved at staa hensunken i Sværmerier og Længsel.
-
Parzival kommer da ud i Verden og drager bort fra sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>