Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX. Tysk Ridderromantik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
438
Gottfried v. Straszburg
sen fra Rhinegnene. Selve den gamle tyske
Heltedigtning, som endnu plejedes ved Hofferne i Østrig, tages
op til ridderromantisk Behandling, som det sker i
Nibelungenlied og Gudrun. Oldsagnenes Grundvæv og
Grundtoner har vel holdt sig, men over de skildrede
Livsforholds Naivitet og Barbari er der af de ridderlige
Bearbejdere kastet et Glimmernæt af fine, „höfische“
Livsformer og Sæder: Dragter og Fester, Vaabenlege, hele
Omgangstonen er det nye Hoflivs, og ind i Handlingens
vilde Heroisme og tragiske Patos er der blandet Toner
fra Minnesangens Elskovslyrik og Hartmann v. Aues
Ridderromaner: man tænke blot paa Siegfrieds og
Chrimhildes Forelskelse ved Wormserhoffet eller Markgreve
Rüdigers Samvittighedskamp mellem Ridderære og
Lenstroskab, helt i Stil med den i „Iwein“.
Og med tysk Middelalderdigtnings tredje store Navn
Gottfried v. Straszburg altsaa fra den mest
forfranskede Del af Tyskland blev Indarbejdelsen af fransk
Ridderromantik i tysk Aandsliv fuldstændig. Her er vi
naaet ud over Hartmanns ydre, discipelagtige Efterligning,
udover Wolframs barokke Legering af Fremmed og
Eget; Gottfreds Tristan og Isolde“ knyttede sig
som vi har set det nøje til Thomas’ franske Digt,
men arbejdede selvstændig videre paa den Udformning
af Digtstoffet, som lagde Beslag paa saa mange Kræfter
i Frankrig, og væsentlig i samme Aand og Retning som
disse. Hans Tristandigt betegner den højeste
kunstneriske Fuldendelse, Digtstoffet har naaet i Middelalderen,
og blev derfor allerede i et tidligere Afsnit behandlet som
et Led Slutningsleddet i de franske Bearbejdelser.
Nogle af de Skavanker, som allerede klæbede ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
