Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX. Tysk Ridderromantik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gottfried v. Straszburg
439
Hartmanns Fortyskninger, er der jo nok ogsaa ved
Gottfreds. Den snakkesalige Udtværing af hvert Træk i
Originalen, den pedantiske Overbyden i Sirlighed og
Ceremoniel, som naar Provinsens Pretiøser efterligner
Hovedstadens -, den spidsfindige Leg med Allegorier
og den skolemesteragtige Moraliseren. Vi faar
lejlighedsvis eller ulejlighedsvis et helt Kursus i
Vildttilberedningens Kunst eller faar en vidtløftig allegorisk
Udlægning af de Dyder, hvoraf Tristans Ridderdragt er
vævet; og naar Isoldes Blikke byder alle i Salen Skak
eller Tristans Hjerte forsegles med Kærlighedens Segl,
mærker man den tunge Tysker, der søger at overbyde i
fransk Esprit. Men ikke mindre tysk er til Gengæld det
lyriske Sværmeri og den romantiske Fantasi, der lægger
Glans over Gottfreds Tristandigtning. Hans Sprog kan
faa en helt symbolistisk Følelsesfarve, naar han taler om
Ord, der klinger gennem Øret og ler i Hjertet eller som
bærer Hjertet svalende Skygge som det saftiggrønne
Lindeblad. Den Naturromantik, som besjæler hans
Skildring af Tristans og Isoldes Skovliv, er af en egen
germansk Karakter. Det er ganske Heinesk, naar han
forherliger „diu senfte süeze sumerzit“, der „med sød Flid“
havde udsmykket Engen; Grønsværet, „Majmaaneds Ven“,
der havde anlagt „so wunneclîchiu sumerkleit“, de lyse
Blomster, der saa’ Menneskene ,,sô rehte suoze lachende
an“, og „den salige Nattergal“, der slog sine Triller med
en saadan „oversvulmende Glæde“ („übermüete“) at alle
Hjerter henrykkedes derved. En forfinet musikalsk
Skønhedsglæde gennemtrækker ligeledes Digtet. Der fortælles
en Del om Tristans Færdighed i at blæse paa Horn, og naar
han spiller paa Harpe, skildrer Digteren baade, hvor fint
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
