- Project Runeberg -  Ridderromantiken i fransk och tysk middelalder /
457

(1906) [MARC] Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX. Ideal Humanisme

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ideal Humanisme
457
-

første Gang forelskede, op over Ørene, men
uhjælpelig generte overfor hinanden. De sidder sammen i
Selskaber, men han har Haand under Kind og siger intet,
og hun vilde saa gærne tale til ham, men hvad skulde
hun kalde ham? Hvor sødt var det ikke at turde kalde
ham „Ven“ men har hun Ret dertil? det véd hun, at
at om han kaldte hende Veninde, vilde det ikke være
Usandhed. Men hvorfor ikke nævne ham ved Navn?
Dog, det har saa mange, svære Stavelser, hun véd, hun
vilde stoppe op i det i sin Forfjamskelse; bare hun turde
sige det lette og kære: „Mon doux ami“... Dronningen
modtager ofte Besøg af Prinsen, og Soredamor faar Lov
at være til Stede; Fyrstinden har udstyret ham med en
guldindvirket Kjortel, og den har Soredamor hjulpet til
med at sy, uden at vide, hvem den var til. For Løjer har
den unge Pige syet noget af sit eget Gyldenhaar ind
mellem Guldtraadene, og en Dag, de nu sidder sammen
alle tre, ser Dronningen paa Alexanders Kjortel og
opdager Gyldenhaaret; Guldtraaden blegner ganske ved
Siden af det. Smilende kalder hun den unge Pige
nærmere, begge de unge bliver røde og hvide og véd ikke,
hvor de skal se hen, af lykkelig Generthed ved at være
hinanden saa nær, og Dronningen opdager det og
forstaar, hvad der fejler dem. „Se lidt paa den Kjortel,“
siger hun, og fortæl, hvem der har syet den og om hun
ikke har lagt noget til af sit eget.“ Og Soredamor er paa
én Gang glad og ulykkelig ved at maatte frem med
Historien, men Alexander kan næppe styre sig for at kysse
Gyldenhaaret for begges Øjne. (Crestien: „Cligès“).

Alt lokkede jo til Elskov, hele Luften ved
Ridderhofferne var som fyldt med Elskov. Paa alle Vægge og Væg-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon May 12 08:13:09 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ridderrom/0463.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free