Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Første Møde med Mennesker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skrueisen og kan ikke finde den nylagte jævne Vinteris, som vi ellers
ved fører ind mod Bunden af Gore Bay. Vi bakser Dagen igennem med
de kødlæssede Slæder, vi kører vild og er i en optrækkende Snestorm
ved at komme bort fra hinanden, da vi ved Mørkets Frembrud bestem?
mer os til at slaa Lejr ud for Bjørnedalen, hvor jeg i Efteraaret fik den
første Bjørn.
Dagen efter fortsætter vi i samme Vejr ind mod Hurd Channel uden
Landkending, men dog klare over Retningen, og inden Mørke lykkes
det os at arbejde os frem til Georgina Island.
Hurd Channel er det smalle Sund, der adskiller Vansittart Island fra
Fastlandet. Der er kun fast Vinteris i Bugterne ved hver Ende af Ka?
nalen, hvor Strømmen løber med en saadan Kraft, at svære Isflager fra
det endnu aabne Roe’s Welcome kommer sejlende med fem?seks Miles
Fart.
Da vi ikke kender Naturforholdene og intet ved om, naar vi har
Udsigt til at træffe Mennesker, har vi tænkt os at medbringe saa stort
et Forraad af det tunge Hvalroskød som muligt. De høje Fjælde, som
ligger i Vejen for os, er derfor ikke til at passere, og næste Morgen maa
Arqioq og jeg ud med et Par tomme Slæder for at finde et Pas.
Det er egentlig for tidligt paa Aaret til Landkørsel. Sneen er endnu
blød, ingen faste Driver har lagt sig over Stenrauserne, og mange Ste?
der, hvor der vil blive fint Føre til Vinter, er der nu uvejsomt. Men i
Dag, da Slæderne er tomme, har det ingen Nød. Hundene tror sig ude
paa en Jagtudflugt og vejrer med Næseborene, som om de opfangede
Hundreder af Lugte for hver lille Brise, der stryger ned over os; de
spidser Øren, og hver Gang Slædemederne knirker mod fast Sne, farer
en Skælven gennem deres jagttrænede Legemer.
Vi kommer op over en lang, skraanende Kløft og bugter os frem
mellem store Sten, indtil vi naar et jævnt Højdeplateau, hvor den ene
Sø breder sig bag den anden, kun adskilt ved smalle, tuetoppede Tan?
ger, der under Slædernes slingrende Hop ubarmhjertigt ryster vore
Indvolde.
Blæst synes ikke at være sjælden i disse Pas. Derfor staar Søerne
endnu snebart blanke, og Hundene, som ustandseligt vil ind i den store
Galopade, kaade og vilde, fordi Slæderne er saa lette, spreder sig ud i
en bred Vifte og tager i Løbet saa voldsomme Afstød med Poterne, at
deres Kløer skærer den haarde Is som Knive.
Turen i Dag er, hvad vi kalder for en Situationskørsel — den gaar
gennem nyt Land, og aldrig ved vi, naar vi pludselig maa standse ved
Randen af en Afgrund. Uafbrudt veksler Terrænet hen over Søer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
