Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Første Møde med Mennesker - IV. Takornaoq, den Menneskesky
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Her er Sangen,
her er Mindet.
Og det er kun mig,
der synger,
aja — aja — haja — haja!
Dette Udbrud fra en gammel Mand, der forstod, at han forlængst
var paa den anden Side Livets Tinder, gjorde os tavse.
Saaledes kom det første Møde med Mennesker til at forme sig, og
efter kun een Overliggerdag tog vi den 7. December Afsked med vore
nye Venner. Freuchen tog efter Bestemmelsen videre til Wager Bay til
Kaptajn Berthie, medens Baadsmanden og jeg kørte hjemover mod
„Blæsebælgen1
4
. Men da vi havde passeret Haviland Bay, fandt vi tils
fældigt et gammelt Slædespor og besluttede os til at følge det ind paa
nye Veje.
IV
T A K O R N A O Q , D E N M E N N E S K E S K Y
Midt ude paa en stor Sø stod en gammel Eskimokvinde og fiskede
Ørred. Skønt det var først paa Vinteren, var Isen dog saa tyk, at det
kun med Opbydelse af alle hendes Kræfter var lykkedes hende at
hugge Hul, saa at hun kunde kaste sin Snøre ned. Nu og da tog hun
en stor Sneskovl og skubbede de Isstykker bort, der laa i Vejen. Der*
efter lagde hun sig ned paa Maven for bedre at komme til og pres*
sede Overkroppen ned gennem Hullet, saa at vi kun kunde se et Par
skindklædte, krogede Ben sprælle i Luften mellem Snedyngerne.
Med eet fo’r en lille Hvalp, der næsten laa begravet i Snefoget,
frem og begyndte at bjæffe vildt. Den gamle Kvinde tumlede forvir*
ret op af sit Fiskehul og opdagede Baadsmanden og mig næsten inde
paa Livet af sig. Vore Hunde, som forlængst havde set hende og
Hvalpen, vilde omringe dem.
Hun udstødte straks et skarpt Skrig, greb sin forskræmte Hunde*
hvalp i Nakken og gav sig til at løbe hjemover af alle Kræfter. Men
denne paniske Flugt gjorde kun Hundene endnu mere vilde; de hayde
desuden allerede Færten af Boplads og fo’r af Sted med os i en saa*
dan Fart, at jeg lige fik Tid til at gribe Flygtningen, da vi var ud for
hende, og en Smule ublidt slynge hende op paa mit Læs.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
