Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Takornaoq, den Menneskesky
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det næste, jeg kan huske, er, at jeg kunde høre Folk tale om onde
Aander, som skulde være omkring os, onde Aander, som vilde bringe
os i Ulykke og ødelagde Fangsten. Da jeg hørte det, blev jeg me#
get bange, og jeg græd. Saa husker jeg, at vi brød op allesammen for at
tage nyt Land, og vi rejste og rejste, indtil vi kom til Qeqertaq (Ship
Harbour ved Haviland Bay). Her paa dette Sted saa jeg for første
Gang hvide Mænd, og jeg fik senere at vide, at det var Hvalfangere.
Jeg mindes, at der var en gammel Kone der, som vilde sælge en Hunde#
hvalp til de hvide Mænd; men de vilde ikke købe den, og det gjorde
mig meget ondt for den gamle Kone. Jeg husker ogsaa, at hun prøvede
paa at trylle ondt over de hvide Mænd.
Saa glemmer jeg alle mine Oplevelser paa dette Sted, og jeg kom
først til mig selv ved Malugsitaq (Lyon Inlet), hvor vi havde taget
Land. Men fra den Tid husker jeg, at jeg lagde Mærke til, at min Mo#
der altid brugte en Natpotte som Hovedpude, naar hun skulde sove;
det gjorde hun for at skaffe Fangst. Saaledes hjalp min Moder Fan#
gerne, og der blev fanget en Hvalros. Jeg var med til et stort Æde#
gilde, og der saa jeg en Fader og en Søn komme op at. slaas. Jeg blev
bange og løb min Vej.
Alt dette, jeg her har fortalt om, husker jeg kun i en Taage. Min
første skarpe Erindring er, at vi havde Land ved Uvkusigssalik (Wager
Bay), og at min Fader døde. Kort efter hans Død giftede min Moder sig
med Manapik (den i høj Grad nærværende); men de kunde ikke leve
sammen, og det varede ikke længe, før de skiltes fra hinanden, og min
Moder blev gift med en Mand, som hed Sigsik (Murmeldyret).
Kort Tid efter brød vi op og tog Land ved Orsorioq (Marble Is#
land). Det var før den Tid, man var begyndt at bryde Kryoliten. Den#
gang var der mange Mennesker, og det var morsomt at leve. Mæn#
dene holdt ofte Boksekamp, og hele Bopladsen holdt store Sangfester.
Dengang saa jeg for første Gang en gammel Kone fra Qaunermiut
(Baker Lake). Man fortalte mig, at denne Kone var den første, der
havde set Marble Island blive til Land; før den Tid var det kun en
Dynge Skrueis. Det var først senere, at Isen blev til Kryolit. Jeg hu#
sker, at første Gang vi kom til Marble Island, maatte vi krybe op
over Øen; vi maatte ikke rejse os, før vi var oppe paa Toppen. Dette
gjorde man, og dette gør man den Dag i Dag; ellers vil Kryoliten atter
blive til Is, og vi vil falde igennem og drukne.
Paa den Tid drev mange Mennesker til Søs med Isen, og de kom .
aldrig igen.“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
