Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Takornaoq, den Menneskesky
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Da Kødet blev taget op og Vandet kogte til Theen, naaede den
menneskeskys Glæde over det uventede Besøg saadanne Højder, at
hun ikke alene fortalte, men ogsaa slog over i en lille Sang* som hun
improviserede paa Briksen midt imellem Baadsmanden og mig. Hendes
•«
Stemme havde mindst tredsindstyve Vintres Patina over sig, men Sans
gen blev i sin rørende Uskyldighed forskønnet af den gamle Røst:
• • •
Ajaija — aja — jaija.
Landene omkring min Boplads
bliver skønnere
den Dag, da jeg faar Lov
til at se paa Ansigter,
vi aldrig før har set.
Alt bliver skønnere,
alt bliver skønnere,
og Livet bliver en Tak.
Mine Gæster her
forherliger mit Hus.
Ajaija — aja — jaija.
Derefter tager vi fat paa Maaltidet. Men den menneskesky spiser
ikke med. Dette Offer bringer hun „Diskanten“s Liv, for i deres Stamme
maa enhver Kvinde med spæde Børn have sine egne Kogegrejer, som
ingen andre maa spise af.
Saa snart vi har spist, aabner hun et Siderum i Snehytten og haler
et Rensdyr frem. Hun ser paa os med sit gode Smil, peger paa Dyret
og siger:
„Jeg gør kun, hvad min Mand vilde have gjort, hvis han var hjemme.
Gaa ud og giv det til jeres Hunde.“
Dét var første Gang i Baadsmandens og mit Liv, at vi havde faaet
Hundefoder af en Kvinde.
Vi kom nu til at tale om Patdloq (ham, der ligger paa Maven),
hendes Mand, og om hendes mange Ægteskaber.
„Da jeg blev saa stor, at jeg kunde begynde at lege med de unge
Mænd, blev jeg gift. Han hed Angutianuk (Det ikke rigtige Mand#
folk). Ægteskabet var meget kort; vi blev skilt, og kort efter døde
han af Sult.
Det varede ikke længe, før jeg blev gift igen. Han hed Quivapik,
og alle var bange for ham, for han truede altid med at slaa ihjel. Han
tog ind paa Landet paa Renjagt, og jeg tog med for at hjælpe ham
med at bære Kødet. Vi levede ganske alene, langt fra Mennesker, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
