Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Takornaoq, den Menneskesky
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Knive var dengang meget sjældne, og det hændte ofte, at Mændene
tabte dem. Min Mand maatte saa holde Aandemaning, og paa den
Maade fandt han de tabte Knive.
Da vi var paa Southampton Island, blev han engang harpuneret
gennem det ene Øje og gennem Laaret, saa at Harpunspidsen gik ud
paa den anden Side. Saa stor en Aandemaner var han, at han ikke døde
af det.
Engang forsøgte han at indfange en død, der vilde tilbage til Li«
vet. Det var svært for ham at gribe ham, og han fik derfor en anden
Aandemaner med sig. Min Mand sagde, at det skulde have været let
for ham at føre den døde tilbage til Livet igen, hvis blot Maanen havde
givet Lov; men den dødes Moder havde syet Dragter af nye Renskind
paa Marble Island, og det maa man ikke paa den 0, og saa vilde
Maanen ikke give hendes Søn Lov til at vende tilbage.
"En anden Gang var vi ude paa Laksefangst, og jeg kunde ingen
Laks fange. Saa kom min Mand og tog Laksekrogen og Snøren fra
mig og lagde Krogen ind mellem sine Kønsdele, og da han havde holdt
den der en Stund, slugte han den og tog den ud gennem Navlen og ha«
lede Snøren samme Vej. Derefter fangede jeg mange Laks.
Jeg var gift med ham i syv Aar, men saa blev han dræbt af Folk,
der var bange for ham. En Mand, der hed Ikumaq, „Flammen4
4
, stak
ham ned med en Snekniv, og bagefter tog han mig til Kone. Han var
ikke min Mand ret længe, og da jeg blev gift igen, blev det med Pat«
dloq. Hos os kalder vi ikke vore Mænd ved Navn, og jeg kalder Pat«
dloq for Umaga (ham der holder Liv i mig).44–––––
Aftenen blev lang og indholdsrig. Bopladsfællerne kom nu og da
ind for at faa Del i Samtalen, og da den menneskeskys Fortrolighed
over for os havde smittet dem alle, .fik vi mange paalidelige Oplysnin«
ger.
Da Gæsterne endelig var gaaet og Baadsmanden faldet i Søvn, for«
talte den gamle Hedningekvinde mig sin største Oplevelse. Hele Bo«
pladsen var rolig, og i Snehyttens Halvmørke saa jeg de gamle, slidte
Ansigtstræk, Kvinden, der fortalte mig om Livet i dets brutaleste
Form:
„Fra min Barndom til min Alderdom har jeg set mange Lande,
og i al den Tid har mit Liv ikke været ensartet. Der var Tider, da jeg
levede i Velstand, og andre Tider, da jeg levede i Nød.
Jeg har ogsaa engang truffet en Kvinde, som havde holdt Livet
oppe ved at æde sin Mand og sine Børn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
