Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Takornaoq, den Menneskesky
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vi slog straks Telt i Nærheden af hendes Ly og skar et Stykke af
Forhænget og rejste af det et lille Telt for hende; hun var uren og
kunde ikke bo i Telt med os. Hun forsøgte paa at rejse sig op, men
faldt om i Sneen. Saa gav vi hende frossent Renkød at spise; men da
hun havde slugt et Par Mundfulde, begyndte hun at skælve over hele
Kroppen og holdt op med at spise.
Bagefter ledte vi i Nærheden af hendes Ly og fandt Hovedskallerne
af hendes Mand og Børn; der var ingen Hjerne i dem. Vi fandt ogsaa
afgnavede Ben.
Vi opgav vor Rejse og tog hende med tilbage til Igdlulik, fordi hun
havde en Broder der. Hun er nu gift med Storfangeren Igtussarssua,
hvis Yndlingshustru hun er bleven, skønt han i Forvejen havde en Kone.
Dette er den uhyggeligste Oplevelse i mit Liv.“ — —
Den menneskesky blev den første, jeg lærte at kende blandt de
nye Mennesker. Paa een eneste Nat aabnede hun for sit Sind med dets
vilde Blanding af Troskyldighed og Hedenskab, og selv om jeg traf
hende mange Gange senere, vil jeg aldrig glemme denne første søvn?
løse Nat, hvor hun drog mig, den fremmede, ind i sin Fortrolighed.
Den næste Morgen kørte Baadsmanden og jeg videre til „Blæse?
bælgen1
4
.
Alle Drenge har deres egne smaa Slæder, og med dem kurer de Dagen lang ned over Skraaningerne ved
Bopladsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
