Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Hos Aandemaneren Aua
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lavet af det Væv, der sidder uden paa en Hvalrosnyre, og gik
ned til den fremmede Mand i Kajaken. Han sad højt i Sædet og havde
Briller for Øjnene. Og hun satte sig om Bord oven paa hans Kajak, og
han roede bort med hende. Men da de var kommen et Stykke ud, lagde
han til ved en Isflage, og idet han steg ud af Kajaken, vrængede han til
hende: i
’ „Ser du nu den Skammel, jeg sidder paa? Ser du nu mine Øjne?“ .
Og Pigen saa, at hans Øjne var røde og stygge, og at han var en lille
Mand, der kun syntes høj, fordi han sad paa en Skammel. Hun brast i
Graad, men Manden lo hende ud. Det var en Stormfugl i Menneske*
skikkelse.
Derefter bortførte han hende til sin Boplads, og her levede hun i
hans Telt, der var syet af lutter unge Netsider, blanke, sorte Skind,
der straalede i Solen. Da Tiden var gaaet, fik hun et Barn.
Pigens Fader sørgede over sin Datter, og han rejste ud og fandt
hende en Dag, medens Stormfuglen var ude paa Fangst, og tog hende
med sig hjem. Men Stormfuglen opdagede de flygtende og indhentede
dem. Da Faderen saa den komme, dækkede han Datteren til med et
Skind, saa at hun var ganske skjult; men Stormfuglen fløj rundt om*
kring dem og raabte:
„Lad mig dog blot se de kære smaa Hænder!“
Faderen svarede haanende: „Mon saadan en som du har Kvinder med
smaa Hænder? Du, der bare er en Skammel! Du, der bare er Briller!
Da blev Stormfuglen vred og fløj hen over Konebaaden, og saa
stærkt slog den med Vingerne, at en Storm begyndte at blæse; Søerne
rejste sig, og Konebaaden tog Vand.
Atter raabte Stormfuglen: „Blot hendes Hænder, hendes kære smaa
Hænder maa jeg faa Lov til at se!“
Men ingen svarede.
Da fløj Stormfuglen igen rundt om Konebaaden, og idet den paa
stive, udspilede Vinger sejlede hen over den, stod der et saadant Vind*
pust ud fra dens Vinger, at Konebaaden nær var kæntret. Saa blev
Faderen bange og kastede sin Datter over Bord. Men idet hun klam*
rede sig fast til Baadens Ræling, huggede han de yderste Fingerled
over. Da de faldt i Havet, dukkede Sæler op rundt omkring Baaden, og
da hun stadig klamrede sig fast med Stumperne af sine Hænder, hug*
gede han flere Led over indefter paa Haanden, og denne Gang dukkede
Remmesæler og Hvalrosser op. Tilsidst havde hun kun Armpiberne
tilbage, og da kunde hun ikke længere holde sig fast, men dukkede
under. Hun sank ned paa Havets Bund, og der blev hun til Kvinde*
■6:
,;.r>-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
