- Project Runeberg -  Fra Grønland til Stillehavet, Rejser og Mennesker fra 5. Thule-Ekspedition 1921-24 / I. Hudson Bay /
83

(1925-1926) [MARC] Author: Knud Rasmussen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Hos Aandemaneren Aua

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

lyst Anneks, hvor to Familier var rykket ind. Naar vi havde Spæk nok,
brændte der en syv—otte Lamper, og der var da saa lunt inde mellem
de hvide, lysende Sneblokke, at man kunde gaa halvnøgen omkring og
føle absolut Velvære.
Saa fuldendt forstaar disse Mennesker at indrette sig i en Snedrive.
Vi havde fejret Hvalrosfangsten med et Festmaaltid, der bestod af
Hjerte, Lever og spækflommede Bryststykker, og dertil havde vi druk?
ket en Kødsuppe, der rislede varmt gennem Kroppen paa os. Aua var
en ypperlig Fortæller, men jeg havde med Vilje ønsket, at vort Bekendts
skab skulde indledes under Iagttagelse af alle Former og ganske uden
Paagaaenhed fra min Side. Dog laa det jo som en Fristelse over mig, at
jeg nu vidste, jeg blot kunde spørge, og straks vilde disse Mennesker
aabne for deres Sjæls Dybder og ud af deres Sinds Oprigtighed med
primitiv Visdom fortælle om mange sære Ting, der stammer fra Mens
neskenes Barndom. Og det er et Fund, som ikke ophører med at fors
bavse en, at man virkelig i vore hæsblæsende Dage kan komme til at
staa over for Mennesker, der er saaledes, som de er fra Naturens
Haand.
Aua og jeg er kravlet langt op paa Briksen, halvnøgne, kun indhyls
lede i et Par bløde Kalveskind, og ryger begge Tobak. Alle de øvrige
Husfæller ligger rundt omkring os. Aua har givet mig Lov til at spørge
om alt, og han har forpligtet sig til at svare. Mere gæstfri kan en Vært
ikke være. Og her sidder jeg nu og plager ham med alvorlige Spørgss
maal, blot fordi jeg er bleven klar over, at Grundlinierne i deres Relis
gion er ganske de samme som dem, vi kender fra Grønland. Mon Aua
nogensinde har haft en mærkeligere Gæst?
Der er nu Sødyrenes Herskerinde paa Havets Bund, som de frygter
mest af alle, og som er Skyld i alle Livets Konflikter. Hvor tit har jeg
ikke hørt om hende i Grønland! Og nu spørger jeg Aua:
„Hvad ved du om Sødyrenes Moder?"
Aua satte sig til Rette. Med livlige Haandbevægelser og med en
Stemme, der hævede og sænkede sig og ved sin Rytme holdt os alle i
Aande, gav han sig til at fortælle om de dybeste Sandheder.
„Jo, der var engang en Pige, som ikke vilde giftes. Hun levede hjem?
me hos sin Fader og vragede alle Mænd, der kom til hende. Men en Dag
Faderen var ude paa Fangst, kom der en Mand i Kajak og lagde til ved
deres Boplads. Han raabte op til Huset:
„Lad hende, som ikke vil giftes, komme!"
„Det maa være mig," sagde Pigen, og hun, som ellers altid sagde Nej
til alle Opfordringer, tog uden at sige et Ord sin lille Taske, der var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 12 23:01:55 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/rkfragronl/1/0100.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free