Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Hos Aandemaneren Aua
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kvindedragterne, set bagfra. De lange Skøder varmer og hindrer Dtagien i at krybe op, naar man sid-
der paa Slæden. De morsomme Poser paa Støvlerne er kun til Pynt. I Midten ses en af vore Grønlænder-
inder, iført polareskimoisk Mandsdragt, som er mere praktisk at rejse i end deres egen.
paa den bare Sne; er det Sommer og er det i Telt, paa den bare Jord.
Her maa han sidde en Stund og stadig raabe paa sine Hjælpeaander, og
han skal atter og atter gentage:
„Tagfa arqutinilerpoq — tagfa neruvtulerpoq (Vejen lægges til Rette
for mig, Vejen aabner sig for mig)!“
Og saa skal alle Folk i Huset raabe i Kor: „Taimalilerdle (Lad det
blive saaledes)!“
Og naar Hjælpeaandernes Folk er kommen til, aabner Jorden sig
under Aandemaneren, men ofte kun for at lukke sig igen; han maa
slide længe med skjulte Kræfter, før han endelig kan raabe:
„Nu er Vejen mig aaben!“
Og saa skal alle i Huset svare: „Lad Vejen blive aaben for ham, lad
der blive Vej for ham!“
Og nu hører man, først under Briksen: „Halala — he — he — he,
halala — he — he — he!“, og senere under Husgangen, under Jorden,
det samme Raab: „Halala — he“; og man hører tydeligt, hvorledes Lys
den fjerner sig mere og mere og tilsidst ganske bliver borte. Saa ved
man, at han er paa Vej til Sødyrenes Herskerinde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
