- Project Runeberg -  Fra Grønland til Stillehavet, Rejser og Mennesker fra 5. Thule-Ekspedition 1921-24 / I. Hudson Bay /
90

(1925-1926) [MARC] Author: Knud Rasmussen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Hos Aandemaneren Aua

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Imedens fordriver Husets Folk Tiden med at synge Aandeviser i
Kor, og her kan det hænde, at de Klæder, som Aandemaneren har
kastet, bliver levende og flyver rundt omkring i Huset, hen over dem,
der synger med lukkede Øjne. Og man hører dybe Suk og Aandedrag
af forlængst døde; det er Aandemanerens Navnesjæle, der kommer
for at hjælpe; men saa snart man nævner deres Navne, hører Sukkene
op, og der er tyst inde i Huset, indtil en anden afdød ogsaa begynder
at sukke.
Alle Lamper i Huset er slukkede, og man hører kun Stønnen og
Sukken fra døde, der har levet mange Slægtled forinden. Denne Suk*
ken og Pusten lyder, som om Aanderne er nede i Vand, i Hav som
Sødyr, og ind mellem alle Lydene hører man Skvulpen og Pusten af
Dyr, der trækker Vejret. Der er navnlig en Sang, man stadig skal gen*
tage; den maa kun synges af de ældste i Stammen, og den er saaledes:
Vi strækker Hænderne ud >
for at hjælpe dig op;
vi er uden Føde,
vi er uden Fangstdyr.
Fra Hulningen ved Indgangsaabningen
skal du dukke op,
skal du bore dig op.
Vi er uden Føde,
og vi lægger os ned,
idet vi strækker Haanden ud
for at hjælpe dig op!
For de store Aandemanere aabner der sig en Vej af sig selv ned
gennem Jorden under Havet, og de farer ned ad den uden at møde Hin*
dringer, næsten som et Fald ned gennem et Rør, det Rør, som Navne«
sjælene holder aabent, for at Aandemaneren skal komme hjem igen.
Naar de naar frem til Kvindemenneskets Hus, er der bygget en Læmur
ved Husgangen. Saa er hun fjendtligt stemt mod Menneskene; og straks
skal Aandemaneren kaste sig over den og sparke den over Ende og
jævne den med Jorden. Hendes Hus er som et almindeligt Menneske«
hus; men det mangler Tag og er helt aabent foroven, for at hun fra sin
Plads ved Lampen let kan holde Øje med Menneskenes Bopladser. Al«
verdens Fangstdyr: Sæler, Remmesæler, Hvalrosser og Hvaler er sam«
lede til højre for hendes Lampe i en Vaage, hvor de ligger og puster
og aander; men Hajerne har hun et andet Sted, de lever i hendes Urin«
ballie, og det er derfor, deres Kød smager af Urin.
Den eneste Hindring for Aandemaneren, naar han skal ind, er en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 12 23:01:55 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/rkfragronl/1/0107.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free