- Project Runeberg -  Fra Grønland til Stillehavet, Rejser og Mennesker fra 5. Thule-Ekspedition 1921-24 / I. Hudson Bay /
96

(1925-1926) [MARC] Author: Knud Rasmussen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Hos Aandemaneren Aua

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Endelig den 14. Februar er vi alle samlede, Therkel Mathiassen,
der er kommen hertil fra Repulse Bay, og Freuchen med Ægteparret
Arqioq og Baadsmanden. Baffins#Holdet vil endnu prøve nogle Dages
Hvalrosjagt, medens vi, der skal paa Rejse sydover, bryder op i fors
skellige Hold. Baadsmandens Kone, som ellers skulde have fulgt sin
Mand helt op til Igdlulik, gør Venderejse, da vi mener, hun er for
ung til at gøre nogen rigtig Nytte i dette haarde Vintervejr. I Stedet
for skal hun sammen med Taparte og hans Familie passe „Blæsebæl#
gen“, medens Helge Bangsted, „Ederfuglen“, Arnarulunguaq og jeg er
paa Langfart. Vi har betydelige Oplag af Proviant og Handelsvarer
til Indkøb af etnografiske Samlinger og anser det for uforsvarligt at
efterlade Stationen uden særligt Tilsyn.
En smuk Solskinsmorgen den 16. Februar vinker vi da Farvel til
Kammeraterne og kører hjemover. Det er første Gang efter Afrejsen
fra Danmark, at vi skilles for lang og ubestemt Tid, og mange og store
er de Opgaver, der skal løses inden for de otte Maaneder, der vil gaa,
inden vi atter mødes.
Efter tre kolde Dagsrejser med lune Nætter i gode Snehytter kom*
mer vi hjem i et Vejr, der er dette blæsende Land værdigt. Det var en
saadan Snestorm, at vi maatte krybe hen over Isen hele sidste Dags#
rejse, med Øjnene lige ned i den gamle, fastkørte Slædevej. Det
var den eneste sikre Maade, hvorpaa vi tværs over Mundingen af
Gore#Bay kunde ramme den lille Danskeø fra Qajugfit.
Ved Ankomsten var vore Ansigter fuldstændig dækkede med Is#
lag, og aaben var kun en lille Plet omkring Øjnene, der lige satte os i
Stand til at se. Men mærkeligt nok føltes Vejret ikke koldt; maaske
fordi vi maatte løbe hele Vejen i tunge, varme Skinddragter; eller
ogsaa har Eskimoerne Ret, naar de siger, at der slaar Varme ud af
Jorden, naar det fyger. —

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 12 23:01:55 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/rkfragronl/1/0113.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free