Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Nye Venner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Resultat, at det lykkedes os at nedlægge en Hvalros. Vejret var i denne
Tid ualmindelig koldt og blæsende. Temperaturen holdt sig mellem
-r- 30—40 ° C. og var altsaa ikke særlig lav; men det var den stadige
Blæst, der gjorde, at man aldrig gik uden for sin Snehytte, hvis man
ikke var nødt til det. At trække frisk Luft for Glædens Skyld var utæn*
keligt, og tog man ud paa en Slædetur, maatte man løbe uafbrudt for
at holde sig varm. Ikke en Gang i Hjertet af Grønlands Indlandsis
har jeg haft en saadan Fornemmelse af Kulde. Den laveste Tempera*
tur, vi maalte, var ogsaa helt nede paa -t- 57 ° C.
Vi havde vor lille Fangsthytte lige ude ved Iskanten for altid at være
klare til at tage en Chance, naar en Hvalros dukkede op gennem Ny*
isen, og Jagten foregik ganske paa samme Maade som ved Kap Elisa*
beth. Men Dagene var lange og sure; først Aftenerne i Snehytten for*
vandlede alt til Nydelse. Der var Varmen, som langsomt tøede os op,
og Maaltiderne, der aabnede for Ordstrømmen. I disse Timer, der gik
forud for Hvilen, genopfriskede vi mange halvglemte Oplevelser.
Taparte var den fødte Jæger, der helst fordybede sig i Æventyr om
Rener, Bjørn og Jærv. Patdloq var Aandemaner og i sit Væsen en ind*
advendt Tænker, der satte Pris paa at drøfte alvorlige Problemer. Han
havde et ydmygt religiøst Sind, og det var hans Tro, at alle Hverdage*
nes Smaahændelser, gode og onde, var Udslag af en højere Aands Vilje.
Menneskene selv var magtesløse i en mægtig Skæbnes Vold, og kun
spidsfindig Tabu, Offer og Bod holdt Tilværelsen i Ligevægt. Livet var
paa Grund af Mænds og Kvinders Uforstand fuldt af Vilkaarlighed,
og Aandemaneres Indgriben blev derfor tit en Nødvendighed. Hans
stadige Bekymringer kredsede om Plejebarnet „Diskanten1
4
. Denne
skindmagre Dreng syntes ikke rigtig skabt til at leve, og trods al den
Umage, den menneskesky gjorde sig for at fede ham, ved mange
Gange om Dagen at gylpe Sælsuppe og tyggede Spækstrimler ind i
hans Mund, smaaklynkede han dog altid, selv i Søvne. Han syntes kun
en Gæst blandt de levende, og det nyttede ikke, at Forældrene for at
binde ham til Livet forlovede ham med en lille struttende Pige, der lige*
som han selv ikke var fyldt Aar endnu.
Under disse Samtaler maatte jeg ofte tænke paa, hvilken Uret der
gøres Naturmennesker, naar det siges om dem, at de kun er optagede
af Mad og Maaden, hvorpaa den.lettest skaffes. Ganske vist kræver en
haard Kamp for Tilværelsen, at Madspørgsmaalet daglig maa beskæftige
Tankerne; men det er saa langt fra at være det væsentlige for dem,
at man forundrer sig over den Smidighed, hvormed aandelige Spørgs*
maal klargøres og drøftes. Og det sker altid ud fra den henrivende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
