Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Nye Venner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
At bryde op midt i Aftenens Mørke var der ingen af os andre, der
havde Lyst til. Det vilde tage flere Timer, før vi var i Lejr igen, og
andre Timer, før vi fik noget at spise. Derfor blev vi, hvor vi var, og
kravlede roligt i Soveposerne, da vi havde spist os mætte.
Ingen af os anede, hvor nær Patdloq havde faaet Ret, og at han
næste Morgen skulde faa sin store Oprejsning. Da vi vaagnede, saa
vi til vor Forfærdelse en Revne tværs over Gulvet. Den var vel smal,-
men dog bred nok til, at Saltvand nu og da skvulpede op igennem den;
Snehyttens Tag stod helt paa Snur henne ved Indgangshullet, og da vi
slog en Sneblok ud, havde vi Havets sorte Dønninger lige ind paa os.
Isen, hvorpaa Snehytten stod, havde slaaet sig løs, men i Stedet for at
gaa til Havs var den i sidste Øjeblik drevet ind paa nogle høje Skru#
ninger, der holdtes fast af en lille 0.
Denne Gang var der ingen, der protesterede, da Patdloq brød Lej#
ren, og vi flyttede langt indover i Læ af et Par Smaaskær, der holdt
den gamle Is fast som Spiger, ingen Storm eller Dønning kunde bøje.
Allerede samme Dag var vi ude ved Iskanten igen. Vinden havde
lagt sig, men de sidste lange Dønninger holdt Havet i saa megen Be#
vægelse, at der trods den stærke Kulde ingen virkelig Nyis dannedes.
Der lagde sig ganske vist en Skorpe paa Søen, men den fik ikke Tid
til at størkne; hver Gang et Bølgeskvulp slog igennem og Vandet per#
lede hen over Isen, opløste den sig og forsvandt.
Vi stod dækkede bag Isvolde helt ude i den yderste Rand og spej#
dede efter Hvalros. Time efter Time var gaaet; en let Fygning drys#
sede den kolde Sne ind over os, og vi blev efterhaanden saa gennem#
frosne til Trods for de varme Klæder, at vi syntes, vi stod nøgne
ude i Vejret.
Da kom det endelig! En skurrende Lyd ude fra Sjapisen fik os til
at lytte anspændt, og snart pløjede en Hvalrosryg gennem Skorpen,
holdt sin Fart nogle Sekunder og fik saa Hovedet op for at aande
langt og tungt. Den var lidt for langt ude, til at vi kunde naa den med
Harpun, og vi maatte trøste os med, at den stod ret ind mod det Sted,
hvor vi stod. Den kunde ikke se os, mens vi fra vort Skjul kunde følge
alle dens Bevægelser. Dens smaa, stærke Øjne stirrede lige ud i døsig
Nydelse af al den friske Luft, den drak ind, og vi saa kun et Glimt af
dens hvide Stødtænder, da den langsomt bøjede Hals og Ryg for atter
at dykke ned.
Stormen syntes at have forstyrret dens Maaltider, for den blev saa
længe nede, at Ventetiden forekom os uendelig. Vi stod alle tavse, uden
at turde trække Vejret, da nogle store Bobler, der slog op mod den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
