Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Nye Venner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tynde Is lige foran os, varslede dens Komme. Saa velforberedte var vi
paa at modtage den, at den ikke en Gang fik Tid til at trække Vejret,
før „Ederfuglen“s Harpun stod ret op i Vandet, dybt begravet i dens
ene Side. Skum og vammelt Blod stænkede hen over os — saa var den
borte igen. Men Harpunens Fangeline holdt den fast til Stedet, og da
den atter kom op for at aande, gjorde en Kugle hurtigt Ende paa dens
Dødskamp.
Vinden var imidlertid begyndt at friske op igen, og da vi belært
af sidste Nats Erfaring ikke længere havde Tillid til Isen alt for nær
det aabne Hav, fik vi ved Hundenes Hjælp trukket Hvalrossen saa
langt ind, at vi med Sikkerhed kunde flænse. Temperaturen var om?
kring -i- 45 0 C., og da vi aabnede Bugen paa det store Dyr, slog en
kvælende Damp fra det varme Kød og Blod saa voldsomt op i Ansig?
tet paa os, at vi et Øjeblik fik en kvalmende Fornemmelse. Men det
gjaldt om at bruge Hvalrossens Kropvarme, saa gik vi straks i Lag
med Parteringen. Hvert Øjeblik frøs Blodet til faste, tykke Skorper
/
paa Knivene, saa at vi ikke kunde skære med dem, og den eneste
Maade at tø dem op paa var da at stikke Knivsbladene i det varme
Kød. Paa samme Maade varmede vi Hænderne i det rygende Blod, og
efter en Times anstrengende Flænsning laa hele Fangsten skaaret ud
i skært Kød, Spæk og store Flager af tykt Skind.
Da vi var færdige, fik vi Øje paa en stor Isflage, der sejlede frit ud
over det aabne Frozen?Strait. Det var netop fra det Sted, vi havde dre?
vet Dagens Jagt, og Forsigtighed havde altsaa reddet os fra en Sejl?
tur, der sikkert var bleven vor sidste Rejse.
Under disse ugunstige Forhold lod vi os nøje med den ene Hvalros;
men vi havde nu ogsaa Kraftfoder nok til Hundene, indtil vi skulde ud
at rejse.
Den 11. Marts ankom Helge Bangsted fra Auas Boplads, hvor han
var bleven tilbage for at blive akklimatiseret i ægte eskimoiske Omgi?
velser, og vi kunde endelig for Alvor tage fat paa Oprydningsarbejdet i
„Blæsebælgen". Vi længtes efter at komme af Sted, da vi vidste af Er?
faring, at det arktiske Foraar altid kommer bag paa den rejsende.
Men midt i al Travlheden skulde vi faa et Besøg, som nok er en
kort Omtale værd.
En af de rigtig kolde Martsdage, hvor Snefoget laa hen over Land
som flagrende Haar, dukkede en Slæde frem fra Hulvejen bag Huset
og blæste lige ned til os. Det var den gamle Mand, jeg i sin Tid
havde truffet ved Takornaoqs Boplads, som nu søgte ned til os med hele
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
