Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Nye Venner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Faa Vej til Iskanten ud for Vansittart Island, hvor vi drev Hvalrosfangst ved de aabne Vaager.
sin Familie, i Haab om at han i nogen Tid kunde leve højt paa Gæ#
steri. Han var uden Sammenligning Stammens daarligste Jæger, og det
fortaltes, at det kun var lykkedes ham at nedlægge een eneste Ren i
hele Jagtsæsonen. Hele Flokken var da ogsaa klædt i saa usselige Pjal#
ter, at det var en Gaade, at de overhovedet kunde rejse omkring i
dette Vejr.
Næsten alle de Mennesker, vi tidligere havde mødt, havde været
nogenlunde velstillede, i alt Fald godt klædt; det gjorde mig derfor
ondt at se denne nøgne Fattigdom midt i Kulden. Og dog maatte jeg
modtage dem med behersket Hjertelighed. Vi havde allerede erfaret,
at for megen Gæstfrihed let skaffede os et Slæng åf Snyltegæster, som
viste en paafaldende Mangel paa Initiativ til Opbrud, saa snart de hav#
de bygget sig en Snehytte i Nærheden af os. Der var dem, vi ligefrem
havde maattet anmode om at rejse, og jeg var forberedt paa, at denne
Familie vilde blive en af de allerværste.
Saa snart det forkrøblede Hundespand var standset og havde søgt
Ly ved Gavlen af Huset, kom „den alt for hurtigt skabte" springende
hen til mig og vævede mig ind i en Mængde usammenhængende Lyde’,
intet Menneske kunde forstaa. Mine Husfæller stod omkring os og var
lige saa desorienterede, som jeg selv, da Aandemanerens Kone, den
fede „Ørnmert", sluttede sig til os og erklærede, at en af hendes Mands
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
