Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Paa Langfart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skridtgang. Dette Slid vilde hurtigt sætte deres Arbejdshumør ned, og
det maatte dog ikke ske; vi skulde langt frem og hurtigt frem paa den
kortest mulige .Tid. I Læ af Clevelands Hus havde vi derfor under
Uvejret lagt Isskoninger under Slæderne — en Metode, jeg før har for#
talt benyttes med stor Fordel.
Men Isskoningens Teknik behøver en nærmere Forklaring, for at
man fuldt ud kan vurdere det geniale ved denne eskimoiske Opfindelse.
Saa længe Sneen er fugtig og Luften ikke for kold, er Jern# eller Staal#
skinner letløbende; men saa snart Temperaturen synker ned under 20°
C., begynder de at binde i Sneen og glider tungere og tungere, jo stær#
kere det fryser. Kulden gør Sneen saa tør og pulveragtig, at det er som
at køre i Sand; Slæden piber og skriger under Sneens Gnidningsmod#
stand, og selv med lette Læs maa man arbejde sig langsomt og møj#
sommeligt frem. I tidligere Tider kendte Eskimoerne selvfølgelig ikke
noget til Jernskinner; de maatte flikke Skinner sammen af lutter smaa
Stykker Hvalrostand, Hvalben eller Horn, der blev hugget ensartet
til, slebet glatte og bundet fast under Slæderne. Disse kunstfærdige
Skinner havde ganske samme Egenskaber som Jernet og Staalet.
Man havde selvfølgelig set, at Is gled lettest mod Sne; det bedste
vilde altsaa være at faa et Islag anbragt under Mederne. Men hvor#
dan? Isen bandt hverken paa Jern, Staal, Ben eller Træ, og først
langt om længe fandt man da paa at lægge en Dejg af Tørv og Vand
mellem Meden og det tynde Islag. Denne Metode har vist sig at være
uovertruffen, til Trods for utallige andre Forsøg af mange Ekspeditio#
ner, men den er vanskelig og uhyre omstændelig.
Først maa Tørven findes, eller, i Mangel af denne, Rensdyrlav eller
Mos. Tørven maa være absolut fri for Sand eller Smaasten. Derefter tøs
den op, smuldres i Hænderne, blandes op med lunkent Vand og æltes
grundigt til en tyk Dejg, der lægges paa Slædemederne som en Ski,
bredest fortil under Slædemedens Krumning. Selv i stærk Kulde maa
der gaa et Døgn, før man er sikker paa, at Tørven er gennemfrossen,
og først da kan man med en Lap Skind eller en Kost overstryge den
med Vand. Det er nødvendigt, at Vandet er lunkent, thi den pludselige
Afkøling bevirker da, at Isen fryser haardere og bliver mere holdbar.
Med denne Skoning kan man selv med meget tunge Læs tage betydelige
Forhindringer, naar man da forstaar at følge Slædens Bevægelser saa
blødt som muligt for at undgaa pludselige Fald, der slaar Isskoningen i
Stykker. Kommer der ved Uheld eller Uforsigtighed Brud, giver Lap#
ningen et møjsommeligt Arbejde. Under lange Dagsrejser slides det
tynde Lag af og maa fornyes et Par Gange om Dagen; derfor er det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
