Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Paa Langfart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Naar Tørvedejgen er frosset fast til Slædemederne som en bred Ski, maa alle Ujævnheder glattes, enten
med en Høvl eller med en skarp Kniv.
nødvendigt at medbringe Vand for ikke at spilde Tid med at smelte
Sne eller Is.
Men med en fin Isskoning og et nogenlunde godt Terrain kan man
endog med meget tungt læssede Slæder stryge af Sted som paa en
Glidebane, uden at overanstrenge Hundene.
Under Stormdagene var det umuligt at gaa ud og søge efter Torv,
og vi maatte derfor hjælpe os paa anden Maade. Vi fandt da paa at
lave en Dejg af Mel og Vand; Melet købte vi hos Mr. Cleveland. Men
da det maaske kan se ud som uanstændig Ødselhed her i disse Egne
at køre paa Melskinner, kan jeg berolige med, at Hundene fik det som
en særlig Delikatesse, da det blev saa mildt i Vejret, at Isskoning var
overflødig. Melskinnerne har desuden den Fordel, at man let kan repa*
rere Brud paa Skoningen blot ved at have lidt ekstra Mel med.
Med tre Slæder starter vi ud over Repulse Bay’s jævne, fastføgne
Sne, og Hundene, der ikke kan forstaa, hvorfor Læssene er bleven saa
lette, strækker ud i en saadan Fart, at Cleveland og hans lille Hus
snart bliver borte for os.
Vi var efterhaanden vokset i Tal. Foruden Ekspeditionens fire Med*
lemmer var der kommen to til. Den ene af dem var en vis Inujaq, „Duk*
ken“, som vi en Aften fiskede op i Mr.- Clevelands Køkken. Det blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
