Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. De hvide Mænds Boplads
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
være. Alle Husfællerne fulgte med og snakkede og lo, som om der
ikke var noget alvorligt paa Færde. Et Stykke fra Bopladsen blev
Liget dækket til med Sneblokke, og næppe var det gjort, før alle
brød ud i voldsomme og ubeherskede Veklager; det var ikke Graad,
det var Skrig og
Raab. Derefter gik
alle hjem. Men fem
Dage i Træk blev
Graven besøgt paa
samme Tid af Das
gen, og hver Gang
udstødte man de
samme øredøvende
Veklager. I al den
Tid maatte ingen
Fangst drives, og
den dødes Husfæls
ler maatte kun spise
den Mad, der brags
tes dem fra andre
Huse.
Tilsidst blev Snes
hytten forladt, en ny
bygget, og man les
vede atter Livet paa
sædvanlig Maade.“
For hver Dag,
der gik, blev Vejret
varmere Og varmere, „Kvinden med det smukke Smil“ viser sin Dragt bagfra,
og da det i Begyns
delsen af Maj blev usædvanlig mildt, var vi klare over, at nu maatte
vi bryde op.
Skønt vi hele Tiden siden Opholdet ved Repulse Bay havde holdt
vore Hunde isoleret, var en Del af dem alligevel bleven angrebet af
Hundesygen; vi mistede under Opholdet ved Chesterfield saaledes ikke
mindre end seks Hunde. Da der yderligere rapporteredes om Hundes
syge overalt inde i Landet, blev vi enige om at fordele Risikoen paa
den Maade, at Jakob sammen med Anaruluk og „Dukken1
4 kørte hjem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
