Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. De hvide Mænds Boplads
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til „ B l æ s e b æ l g e n 44 med det ene Spand, medens Helge Bangsted, „Eder*
fuglen“ og jeg fortsatte med det andet.
Den 3. Maj tog vi Afsked med hinanden og kørte hver til sit.
Med det milde Vejr fulgte nu alle de Fordele, vi taalmodigt havde
ventet paa. Sneen var fugtig, og de solide Jernskinner gled lige saa
let som de besværlige Isskoninger. Tungt, blødt Føre behøvede vi ikke
mere at frygte; den fugtige Sne frøs nu hver Nat sammen til en bæ«
rende Skorpe, der gav lange Dagsrejser.
I mildt Vejr tidligt paa Morgenen den 4. Maj slaar vi Lejr i Vind«
stille med en Temperatur paa lidt over en Grads Varme. For første
Gang paa hele Rejsen kan vi rejse Telt og prise Sommer. Og saa nyt
og lokkende er alt dette for os, at Soveposerne trods mange Timers
Rejse mister deres Tiltrækning, og vi gaar til Fjælds for at rekogno«
seere, da vi nu har besluttet os til at følge Chesterfield Inlet’s smalle
Tarm helt op til Baker Lake og ikke skyde Genvej over bakket og
ukendt Land.
Rundt om paa Fjældet har der dannet sig smaa Kummer med friskt
Smeltevand, og vi lægger os paa Knæ og drikker af Jorden. Langs med
Fjældets Fald mod Syd er Sneen allerede borte, og vi smider os ned
paa de frodige Tæpper af Lyng og Ris og æder Blaabær og Krækebær
med begge Næver, medens kaglende Ryper suser’ som Snebolde om
Ørerne paa os.
Vi forstod, at vi maatte bruge den Rest af Vinter og Sne, som end«
nu var os levnet, saa vi gjorde hurtige Dagsrejser, kun et Par Gange
afbrudt af Snestorme, indtil vi uden større Æventyr den 12. Maj naaede
frem til den lille 0 i Baker Lake, hvor Birket«Smith havde ventet os
med stigende Utaalmodighed. Hudson’s Bay Kompagniet har her sin
vestligste Udpost, og da Pladsen er Knudepunktet for al Handel, der
drives med Barren Grounds«Eskimoerne helt nede fra Hikoligjuaq,
Kazan«River og Egnene op til BacksRiver eller Store Fiskeflod, havde
Birket«Smith haft Lejlighed til at tale med Folk fra de mest forskel«
lige Stammer. Stationens Bestyrer, Mr. Henry Ford, der var barnefødt
i Labrador, havde været ham en fortrinlig Tolk, og han var med Rette
glad over de gode Resultater, han havde opnaaet.
Straks ved Ankomsten fik vi den glædelige Meddelelse, at Føret
ind over Land var .det bedst mulige, blot man kørte om Natten. Og
hvad der var lige saa afgørende for vor Fremfart: Rentrækket sydfra
og nordover var begyndt! Bedre Nyt kunde vi ikke faa.
Den største Vanskelighed, der vilde møde os, var den at finde
frem til Folk; det eneste, man kunde oplyse os om, var, at saafremt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
