Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Liv blandt Rensdyreskimoerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Land, vi ser ud over, er geologisk set en Ruin af et fordums
Bjergland, som gennem Millioner af Aar er slidt af til Grunden. Det
har været udsat for al den nedbrydende Kraft, der ligger i Afveksling
mellem Kulde og Varme, sivende Vand og alt, hvad der ellers kan faa
Fjælde til at smuldre hen og forvitre. I Istiden laa her engang en mæg«
tig Indlandsis, Keewatin«Bræen. Isen har afrundet Højderne, bortpløjet
de blødere Partier og strøet store og smaa Vandreblokke ud overalt;
og nu ligger det som et Urfjældsomraade, hvor Fjældet er bleven be«
gravet under et tykt Lag Moræne, Ler, Sand og Grus, og op over dette
rager kun enkelte kullede Klippetoppe.
Den 19. Maj passerer vi den første Boplads af Harvaqtormiut,
Strømhvirvlernes Folk. Forøvrigt har vi vedtaget at give alle Indlands«
folkene Fællesbetegnelsen Rensdyreskimoer, af Hensyn til den afgøren«
de Rolle, Renen spiller i deres Liv.
Vi har haft et ypperligt Føre. Al Sne laa fast som et Stuegulv under
Nattefrosten; men da vi var fire Mand paa Slæden, der i Forvejen var
tungt lastet, havde jeg foretrukket at løbe foran paa Ski. Vi var kom«
»
men op paa en Bakkekam, da vi til vor Overraskelse fik Øje paa en
Boplads ved en lille Sø, hvor Folk i stor Forvirring løb ud og ind mellem
Snehusene. Der syntes at være Ophidselse i Anledning af vor Tilsyne«
korhst. Da vi endelig naaede frem, var de alle forsvundne; Kvinder
og Børn var jaget ind i Husene, og udenfor var kun to Mænd, der
begge sad paa en Sneblok, den ene med Ryggen til den anden, med
Front mod os. Det var tydeligt at se, at man ikke antog os for Venner.
Saa fremmedartede vi saa ud med vore grønlandske Slæder og Hunde,
kunde vi enten være Kitdlinermiut«Eskimoer fra den arktiske Kyst eller
ogsaa Indianere fra Indlandet. Begge Folk ansaas for Fjender, og vi fik
senere at vide, at navnlig Frygten for Indianere var meget stor. De
aarhundredgamle Fejder, der var bleven ført med lige stor Grusomhed
fra begge Sider, var endnu i friskt Minde.
Ved Baker Lake havde jeg truffet en Mand nede fra den arktiske
Kyst, som havde fortalt mig, at man plejede at raabe en ganske be«
stemt Hilsen til Indlandsboerne, naar man tilfældig traf dem. Kyst«
boerne havde nemlig for Skik at foretage den lange Rejse helt nede
fra Nordvest«Passage«Egnen og op til Skovgrænsen for at hente Træ.
Deres Hilsen lød saaledes: Ilorrainik tikitunga! og betyder: Jeg kommer
fra den rigtige Side!
Disse Ord raabte jeg nu af al Kraft ud over Bopladsen, og næppe
havde man hørt det, før de to Mænd under høje Raab sprang op fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
